Kolding vil baske bureaukratiet med bøvleportaler

KOLDING: Hvor mange opgaver og hvor meget administration kan undværes, uden at det for alvor går ud over kerneopgaven? 

Det bliver spørgsmålet i Kolding de kommende fire år, når både politikere og ikke mindst de ansatte skal arbejde på at afskaffe bureaukrati.

- Mange har bakset med det længe, og vi er enige om, at nu gør vi noget. Vi får ikke råd til nye at sætte nye ting i gang, hvis ikke vi får reduceret noget af det, vi gør i forvejen, siger Merete Due Paarup (R) til DK Nyt.

Aftalt i konstitueringspapir

Allerede i konstitueringsaftalen efter KV21 blev det aftalt, at byrådet i denne periode skal arbejde med at forenkle, rydde op og styrke decentralisering. På et økonomi- og strategiudvalgsmøde i næste uge skydes processen i gang.

Formelt bliver det som et forslag fra Socialdemokratiet, SF og De Radikale - de tre partier, som gik sammen om at pege på Knud Erik Langhoff (K) som borgmester. Men reelt er oprydningen forhandlet på plads, så et enigt byråd står bag, oplyser Merete Due Paarup.

Hun er formand for det ene af to nye, strategisk tænkende §17 stk. 4-udvalg - udvalg for bæredygtig vækst og udvalg for social bæredygtighed - som får en rolle i processen. Men det hele bliver forankret i økonomi- og strategiudvalget.

Her kickstartes processen i næste uge med et oplæg fra forvaltningen om, hvordan det bedst kan organiseres og rulles ud. Der kommer et temamøde for hele byrådet, og så skal der arbejdes løbende med det i forvaltningen og i alle politiske udvalg over de næste fire år.

- Det er ikke så sexet, at nogen gider have fokus på det, hvis ikke vi beslutter at have det fast på dagsordenen, erkender Merete Due Paarup.

Bureaukratibaskere og bøvleportaler

Blandt ideerne i politikernes oplæg er, at man kan nedsætte en projektgruppe på tværs af forvaltninger - i oplægget kaldet bureaukratibaskerne - der skal sikre en fælles værktøjskasse og koordinere indsatsen.

Desuden foreslår politikerne at lave to "bøvle-portaler" - en for medarbejdere og en for borgere, hvor man kan komme af med ideer til, hvilke opgaver og regler man kan overveje at afskaffe.

- Men vi er meget åbne for, hvordan vores politiske ideer kan forankres i praksis. Det afgørende bliver at få medarbejderne til at spille med, og at de har tillid til, at lederne tager godt imod de forslag, de kommer med. At forslagene ikke opfattes som kritik, men som udslag af god vilje, siger Merete Due Paarup.

Langt fra kun statslige regler

Regeloprydningen var planlagt, før statsminister Mette Frederiksen (S) i sin nytårstale spillede ud med planer om at afskaffe bureaukrati i ældreplejen og et tilbud om, at alle kommuner kan blive fritaget for en række statslige regler - og ikke kun de syv kommuner, som er omfattet af de såkaldte velfærdsaftaler, der minder om tidligere tiders frikommuner.

Planerne skulle have været nærmere præsenteret på et stort borgmestermøde i Odense den dag, Rusland invaderede Ukraine. Mødet blev aflyst, og derfor er det stadig uvist, hvad regeringens planer helt præcist er.

I Kolding er man kede af, hvis man kun får lov at vælge et område, hvor man kan fritages for statslige regler. Men uanset hvad vil det give mening at gennemgå alle fagområder.

- Vi kan gøre meget uden at være "frikommune", fx hører vi fra Esbjerg, at da de lavede en bunke med regler fra Christiansborg, en bunke fra kommunen og en fra skolerne selv, så var Christiansborg-bunken ikke den største. Der er masser af lokale regler, som ikke er lavet af dårlige intentioner, men som bare er blevet til lag på lag, så vi til sidst får forsstoppelse, siger Merete Due Paarup.

Stol på pædagogerne og sosuerne

Hun nævner som eksempel, at børn både bliver sprogtestet og testet med systemerne Børnelinealen og Kompetencehjulet, som hver for sig er gode værktøjer. 

- Men et kompetencehjul tager to timer pr. barn, og hvad bruger vi egentlig resultaterne til? Hvad nu, hvis vi stolede på, at pædagogerne er kvalificerede til at bruge det til de børn, hvor der er en særlig grund, og så kunne de andre rende ud og lege imens? Det ville frigive mange timer til det pædagogiske arbejde, som alle sukker efter, siger hun.

- Eller hvis en sosu bare kunne bestille den madras, hun vurderer en borger har brug for, uden at der skal søges og vurderes og visiteres. Man kan hurtigt tjene det ind, som madrassen koster, og hvorfor skulle nogen bestille den, hvis ikke der er behov, spørger hun.

Læs om Kolding-politikernes tanker her i udspillet Mindre bureaukrati - mere mening.