Kommission frikender Forsvarets Efterretningstjeneste

Der er ikke grundlag for at drage nogen til ansvar eller at rejse kritik af Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) i sag om videregivelse af oplysninger om danske borgere. Det vurderer FE-kommissionen, der mandag har afleveret sin konklusion.

Kommissionen konkluderer, at der hverken er grundlag for at kritisere tjenesten eller de ansatte, der blev hjemsendt i forbindelse med sagen.

Det særlige organ, Tilsynet med Efterretningstjenester (TET), der fører tilsyn med efterretningstjenesterne, kom sidste år med en sønderlemmende kritik af FE, der ifølge TET har givet tilsynet "urigtige oplysninger" og skjult sandheden om sit virke i årene 2014 til 2020.

Ifølge flere medier, herunder DR, har en del af sagen handlet om, at FE har tilladt USA's sikkerhedstjeneste, NSA, at indhente oplysninger fra danske internetkabler.

Hjemsendte kan vende tilbage 

Sagen kom frem i offentligheden sidste år og involverer blandt andre tidligere FE-chef Thomas Ahrenkiel og FE-chef Lars Findsen. De to blev hjemsendt sammen med flere andre medarbejdere sidste uge. De kan nu vende tilbage i tjeneste.

Thomas Ahrenkiel var på vej til et job som ambassadør i Berlin, men det blev ikke til noget på grund af sagen. Der er nu ikke noget, der forhindrer, at han får et ambassadørjob.

Og det er ifølge Djøf, der faglig organisation for dem, der har været hjemsendt, godt, at konklusionerne er så klare, og at de nu kan vende tilbage. Det siger Henning Thiesen, formand for Djøf.

Også forsvarsminister Trine Bramsen (S) er tilfreds med, at der ikke er fundet anledning til kritik.

- Når det uafhængige tilsyn rejser en så alvorlig kritik af FE, så skal det undersøges – i denne sag såvel som i tidligere tilsvarende sager.

- Kommissionen har nu fundet, at der ikke er grundlag for at rejse kritik af hverken af FE eller af nogen medarbejdere. Den konklusion er jeg selvsagt meget tilfreds med, siger hun.

Samme tilfredshed er der ikke at finde hos oppositionen i Venstre.

Christoffer Aagaard Melson, fungerende forsvarsordfører for Venstre, mener, at forsvarsministeren var alt for hurtigt ude med navne, og at sagen skulle have været kørt internt i første omgang.

Det har skadet Forsvarets Efterretningstjeneste og ikke mindst skadet de personer, der har været indblandet i sagen, lyder det. Han mener, at sagen skulle have været taget internt.

- Det bekræfter jo, at det var meget, meget uklogt, at man dengang valgte at smide en håndgranat ind i vores efterretningstjeneste, inden man selv havde haft mulighed for at undersøge, hvad der var op og ned i forhold til den kritik, der kom, siger han.

Ritzau