Selv de kommuner, der gør det godt på nettet, kan gøre det meget bedre, viser undersøgelse
15. MAJ 2006 9.50
IT-virksomheden NNIT analyserede forleden sammen med Berlingske Nyhedsmagasin de 100 største virksomheders brug af internettet. Nu er kommunernes brug af internettet blevet vurderet efter samme skala - og det kan blive meget bedre, skriver Berlingske Tidende.
Kommunerne bruger slet ikke de muligheder, de har, for at fortælle om sig selv og stille den selvbetjening til rådighed, som internettet kan tilbyde. Der mangler simpelt hen en netstategi, viser undersøgelsen.
Kun et eneste af de bedste, kommunale netsteder opnår karakteren »acceptabel«, når de bedømmes på samme måde, som de 100 største, danske virksomheders netsteder bliver det.
Ingen topkarakterer
På en måleskala fra 1 til 5 ligger gennemsnittet af de 25 højest placerede kommuner på 2,2 points. Og generelt er kommunerne dårligst til at levere og dele oplysninger og servicetilbud op efter, om man er borger, virksomhed, jobsøgende eller turist, så det er let at finde de oplysninger, som man leder efter.
Alle netsteder er blevet undersøgt to gange siden februar i år, uden at kommunerne ved af det. Rapportens forfattere har søgt svar på en række spørgsmål og har sat max. en time af til at finde svarene - hvilket de fleste nok vil kalde særdeles tålmodigt.
Tjener sig ind igen
De 25 er de kommuner, der deltog i den årlige kåring af de bedste, offentlige netsteder, Bedst på Nettet. Og kun Odder Kommune kan svinge sig op til et 3-tal i karakter. Det svarer til en placering omkring nummer 40 på virksomhedernes top 100-liste.
Sådan en placering er ikke specielt dyr, men kræver prioritering af kommunen, påpeger rapportens forfattere.
- Selv om et typisk netsted vil koste mellem 400.000 og en mio. kr. at designe, skal der ikke flyttes mange personlige eller telefoniske henvendelser, før det beløb er tjent hjem. Det vil handle om måneder. Men der skal tænkes helt forfra, siger Søren Brøndum, produktchef i NNIT og medforfatter til undersøgelsen.
/mel
Kommunerne bruger slet ikke de muligheder, de har, for at fortælle om sig selv og stille den selvbetjening til rådighed, som internettet kan tilbyde. Der mangler simpelt hen en netstategi, viser undersøgelsen.
Kun et eneste af de bedste, kommunale netsteder opnår karakteren »acceptabel«, når de bedømmes på samme måde, som de 100 største, danske virksomheders netsteder bliver det.
Ingen topkarakterer
På en måleskala fra 1 til 5 ligger gennemsnittet af de 25 højest placerede kommuner på 2,2 points. Og generelt er kommunerne dårligst til at levere og dele oplysninger og servicetilbud op efter, om man er borger, virksomhed, jobsøgende eller turist, så det er let at finde de oplysninger, som man leder efter.
Alle netsteder er blevet undersøgt to gange siden februar i år, uden at kommunerne ved af det. Rapportens forfattere har søgt svar på en række spørgsmål og har sat max. en time af til at finde svarene - hvilket de fleste nok vil kalde særdeles tålmodigt.
Tjener sig ind igen
De 25 er de kommuner, der deltog i den årlige kåring af de bedste, offentlige netsteder, Bedst på Nettet. Og kun Odder Kommune kan svinge sig op til et 3-tal i karakter. Det svarer til en placering omkring nummer 40 på virksomhedernes top 100-liste.
Sådan en placering er ikke specielt dyr, men kræver prioritering af kommunen, påpeger rapportens forfattere.
- Selv om et typisk netsted vil koste mellem 400.000 og en mio. kr. at designe, skal der ikke flyttes mange personlige eller telefoniske henvendelser, før det beløb er tjent hjem. Det vil handle om måneder. Men der skal tænkes helt forfra, siger Søren Brøndum, produktchef i NNIT og medforfatter til undersøgelsen.
/mel
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
