
Havnaturfonden skal frem mod 2023 genoprette havnatur for 500 mio. kr. Det er med andre ord Danmarkshistoriens største genopretningsindsats til havs.
Og nu er aftalekredsen bag Havnaturfonden (S, V, M, RV, SF, EL og K) enige om indsatserne for 2025, hvor de første 100 mio. skal ud og virke. Her er Sejerø Bugt, Samsø Bælt, Sydfynske Øhav og Storebælt blevet udpeget som de fire fokusområder.
Det er nemlig områder, hvor der har været massivt stenfiskeri, og hvor der derfor er behov for genopretning af havnatur.
Lokale kræfter
De nye projekter skal i 2025 hovedsageligt etableres i samarbejde med de mange lokale kræfter, der allerede arbejder for at forbedre det danske havmiljø - som f.eks. landets kommuner.
Derfor vil Miljøstyrelsen i 2025 åbne en ansøgningspulje på 29 mio. kr., hvor kommunerne kan ansøge om midler til at genoprette havnatur ud for deres kyster.
- Lokale kommuner og foreninger er nøglesamarbejdspartnere, når der skal laves naturgenopretning, og mange har ønsker om at bidrage med konkrete projekter. Det vil vi naturligvis gerne bakke op om, og derfor går en stor del af midlerne i 2025 til at understøtte lokale indsatser, som bidrager til en styrket biodiversitet, siger miljøminister Magnus Heunicke (S).
ap
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.