Tre ud af fem kommuner ser borgernes accept af velfærdsteknologi som en barriere for at implementere og realisere potentialerne ved velfærdsteknologi. Men blot 28 pct. af befolkningen er imod, at det offentlige anvender teknologier som vasketoiletter, videokommunikation med lægen, net-kontrol af medicinmodtagelse, net-overvågning af helbredet.
Hos interesseorganisationen DANSK IT frygter man, at den kommunale overvurdering af borgernes it-skepsis fører til, at befolkningen går glip af serviceforbedringer, og der mistes en oplagt mulighed for besparelser.
- Velfærdsteknologien giver allerede i dag rig mulighed for at gøre hverdagen lettere for rigtig mange svage danskere, samtidig med at der frigives ressourcer. Derfor er det bekymrende, at kommunerne holder igen med at bruge teknologien ud fra en falsk formodning om, at befolkningen ikke er parat. Det har Danmark simpelthen ikke råd til midt i en krisetid, siger Klaus Kvorning Hansen, formand DANSK IT.
- Ifølge kommunerne selv kan velfærdsteknologi særligt på omsorgs- og sundhedsområdet give velfærdsforbedringer. Potentialet er stort, og også for stort til, at den offentlige sektor selv vil have både den teknologiske viden og de nødvendige økonomiske midler, der kræves for at investere i området.
- Derfor er det afgørende, at der etableres offentlig-private samarbejder med fokus på at udarbejde nye velfærdsteknologiske løsninger. Der skal investeres i området, førend de store potentialer kan blive realiseret, siger direktør Ejvind Jørgensen, Rambøll Management Consulting.
DANSK IT hæfter sig især ved, at undersøgelsen viser, at ældre danskere rent faktisk finder det mere acceptabelt at anvende teknologi til personlig pleje end at skulle kommunikere digitalt, når de skal i kontakt med det offentlige.
Blandt den del af befolkningen, der er over 65 år, finder 45 procent det således helt acceptabelt at anvende velfærdsteknologi til personlig pleje. Kun 34 procent er decideret imod. Derimod finder kun 24 procent det acceptabelt at skulle anvende digital kommunikation som mail, når de skal i kontakt med det offentlige.
- Vi tror, at velfærdsteknologi er populært, fordi det er let at sætte sig ind i, at teknologien kan forbedre servicen. Hvis teknologien for eksempel kan hjælpe den gangbesværede på toilettet, vil de fleste nok foretrække dette, frem for at skulle vente på en hjemmehjælper.
- I stedet for at få omsorgspersonalet til at løbe endnu hurtigere, bør vi derfor bruge velfærdsteknologi der, hvor borgerne foretrækker teknologien. Det vil give frihed for den enkelte og frigøre ressourcer til andre opgaver, lyder det fra Klaus Kvorning Hansen.
mou
Forsøg med velfærdsteknologi:
Sensorer afløser tryghedsbesøg hos ældre
Gladsaxe Kommune afprøver et tryghedssystem i hjemmeplejen. Tryghedssystemet består af sensorer, der opstilles forskellige steder i hjemmet og sender en alarm til hjemmeplejen, fx hvis borgeren er faldet eller ikke stået ud af sengen om morgenen. Systemet giver dermed tryghed og sikkerhed til borgeren 24 timer i døgnet uden fysisk besøg af hjemmehjælpen.
Dermed bevares borgeren selvhjulpen i længere tid, og undgår en række korte besøg af forskelligt personale, der besøger borgerens hjem i løbet af dagen. Sensorerne kan også frigøre ressourcer i hjemmeplejen – tid, der med fordel kan bruges på andre, svagere borgere med større plejebehov. Systemet er allerede udbredt i Frankrig.
For yderligere information: http://abtfonden.dk/Projekter/Ældre/Sensorer%20 afløser%20tryghedsbesøg%20hos%20ældre.aspx
Spiserobotten holder gaflen
Servicestyrelsen ønsker i projektet (afprøves blandt andet i Hillerød Kommune) at demonstrere, at spiserobotter kan gøre funktionsnedsatte borgere i botilbud mere selvhjulpne, således at de selv kan indtage et måltid mad. Det vil øge livskvaliteten for de berørte borgere og medføre tidsbesparelser for plejepersonalet. Beboerne vil kunne spise selvstændigt i eget tempo og kan bruge den tid, den enkelte har brug for.
For yderligere information: http://abtfonden.dk/Projekter/Det%20specialisered e%20social- %20og%20handikapområde/Spiserobot.aspx
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
