NYBORG: I en igangværende undersøgelse af krænkelser og ledelseskulturen i Nyborg Kommune har kun lidt over halvdelen af de inviterede medarbejdere booket tid til interviews, skriver TV2 Fyn. Der skal i følge kanalen gennemføres minimum 80 til 120 interviews, og den sidste interview-runde finder sted den 23. maj. Undersøgelse laves af Komponent, ejet af KL, og byrådsmedlem Vibeke Ejlertsen (S) mener, at forløbet bør forlænges, hvis der ikke er nok respondenter.
- Det er en alvorlig sag, at man ikke får nok respondenter, fordi der kan være mange grunde til, at folk ikke svarer. Det kan være, fordi medarbejderne siger, at de ikke har et problem, men jeg hører også, at der er nogle, der siger, at de ikke tør. Det synes jeg er et meget stort problem, siger hun.
Tillidsrepræsetant og familiekonsulent Nikolaj Vind Hamdrup siger til kanalen, at han har en frygt for, at der er mange, der ikke har tillid til, at anonymiteten i undersøgelsen holder. Borgmester Kenneth Muhs (V) siger, at folk tilskyndes til at deltage, og at der først tages bestik af undersøgelsens resultater, når der foreligger en afrapportering fra Komponent. Resultaterne ventes forelagt for Nyborg Byråd inden sommerferien.
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.