
SF præsenterer nu hele sin liste over kandidater til EP24. I alt tyve - det højest tilladte - er det blevet til, hvilket er tre flere end de 17 ved EP19. Ud af de tyve finder man bare tre gengangere.
Det er nuværende MEP Kira Marie Peter-Hansen, der er ny spids i stedet for veteranen og stemmeslugeren Margrete Auken, anden stedfortræder og rådgiver i Den grønne gruppe i EP Rikke Lauritsen, der nu er nummer fire på partilisten, samt Thue Grum-Schwensen, nummer 12.
Blandt de nye navne finder man tre kommunalpolitikere, der ved et eventuelt valg må forventes at skippe hvervet i byrådet - ihukommende MF Karsten Hønge, som ved EP19 stilllede op uden egentlig at ville det, blev valgt og meldte fra igen - hvilket bragte Kira Marie Peter-Hansen til Bruxelles. SF tillader ikke dobbeltmandater.
Eks-minister
De tre er forhenværende udenrigsminister Villy Søvndal fra Kolding, der blev nummer tre på den aktuelle liste, Taner Genc fra Ballerup og Anders Bøge fra Skive, der også stillede op ved FV22.
Nummer to - med en vis mulighed for at blive valgt - er tidligere MF Rasmus Nordqvist, som var EP19-spids for Alternativet og nu kom højt på SF-listen.
De resterende navne er Magnus Flensborg, Kristine Amalie Rostgård, Melina Andersen, der er første stedfortræder til Folketinget i Nordjyllands Storkreds, Andreas Grosbøll, Michael Egelund Andersen, Joan Kragh, Mads Hvid, John Brandt, Pia Lieberknecht, Emil Jørgensen Njor, Elias Julius Binggeli, Kim Elmose, Allan Søgaard-Andersen.
I forhold til valget for fem år siden er en række kendte kommunale/regionale navne ude af billedet: Tidligere Syddjurs-borgmester Kirstine Bille, byrådsmedlem i Gribskov Jens Rane Holck og regionsrådsmedlem i Hovedstaden Peter Westermann.
SF er ved EP19 i valgforbund med Socialdemokratiet og Alternativet.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.