Lærere med de højeste karakterer fra læreruddannelsen og gymnasiet arbejder i højere grad i frie grundskoler, altså fri- og privatskoler, end i folkeskolerne. Også selvom de der får en lavere løn. Det viser en ny analyse fra Cepos.
Helt specifikt finder analysen, at der i 2020 var en lønforskel på ca. 7.000 kr. årligt, mens karakterforskellene var på 0,4 karakterpoint, både ved studentereksamen og læreruddannelsen. Analysen viser en sammenhæng, men redegør ikke for årsagerne. Her indikerer Cepos, at lærere må blive tiltrukket af andre faktorer end løn, når de søger job. Forskningschef Karsten Bo Larsen har et bud på, hvorfor de frie grundskoler er attraktive for lærere.
- Folkeskolerne får deres midler, uanset hvilket produkt de leverer. Frie grundskoler er derimod afhængige af forældrebetaling, som giver et incitament til at levere høj kvalitet. Til gengæld er de frie grundskoler i højere grad fri for politisk indblanding i deres faglige arbejde. Den friere struktur kan være en af årsagerne til, at de frie grundskoler tiltrækker flere lærere med højere karakterer. Vores analyse viser, at arbejdsvilkår – herunder fokus på og frihed til faglighed uden politisk indblanding – ser ud til at være vigtigere end løn, hvis man skal rekruttere dygtigere lærere i grundskolen, siger han i en pressemeddelelse.
Formand for Lærerforeningen Gordon Ørskov Madsen mener dog ikke, at højere karakterer er lig med højere kompentencer.
- Jeg synes ikke, at man kan sondre mellem lærerne sådan, at de gode eller kvalificerede lærere er dem, der har de højeste karakterer, og dårligere lærere har de laveste karakterer. Særligt ikke, når der også skeles til karakterer helt tilbage fra gymnasiet, forklarer han i et skriftligt svar til DK Nyt.
Han mener heller ikke, at skolerne altid ansætter på baggrund af de samme kritierier, fx lægger nogle mere vægt på karakterer, og at det måske kan være en del af forklaringen.
- På nogle skoler skeler man mere til karakterer end andre, når man skal ansætte lærere. En del af forklaringen kan derfor være, at lærere med gode resultater fra deres uddannelser har lettere ved at få job, og dermed kommer de forrest i køen på de skoler, som lægger vægt på det.
Folkeskolen skal være det naturlige valg
- At nogle lærere vælger at søge mod privatskoler af personlige præferencer er helt fint, men folkeskolen skal være det naturlige førstevalg. Så det vigtige for mig her er, at vi gør lærerjobbet i folkeskolen mere attraktivt og meningsfuldt end i dag – for alle lærere. Og alle, der ønsker at blive lærer, skriver han.
Gordon Ørskov Madsen ser en række udfordringer i folkeskolen, som ifølge ham skal løses for at give lærerne et bedre arbejdsmiljø.
- Folkeskolen står over for alvorlige udfordringer med mistrivsel, fejlslagen inklusion og lærermangel. Der er behov for et reelt økonomisk løft, der kan mærkes helt ud på den enkelte skole og skabe større overskud hos lærerne.
Han mener, at folkeskolen trænger til mere frihed, ligesom de frie grundskoler har.
- Det handler om at give folkeskolerne mere frihed til at løse deres opgaver med udgangspunkt i lærernes og ledernes viden og faglighed. Og det handler om at sikre lærerne tid og rammer, så de kan tilrettelægge undervisningen, så den lever op til ambitionerne – fx via flere timer med to lærere, skriver han.
Analysen fra Cepos redegør ikke for, hvorfor der er denne forskel men opfordrer til, at en undersøgelse af årsagerne igangsættes. Læs analysen her.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
