Lærerfaget er under stort pres i hovedstadsområdet

HOVEDSTADEN: Et sammenrend af dårligdomme tårner sig op over lærerfaget i hovedstadsområdet. Det viser en gennemgang af undersøgelser og datamateriale, som TV2 Kosmopol - tidligere TV2 Lorry - har foretaget.

Flere lærere i hovedstadsområdet end i resten af landet har været sygemeldt som følge af deres arbejdsforhold ligesom flere også føler sig stressede. Det viser tal, som Danmarks Lærerforening har trukket fra deres seneste medlemsundersøgelse til TV 2 Kosmopol.

Læreruddannelserne i Region Hovedstaden bløder studerende - kun Region Syddanmark oplevede et større fald i 2022, viser et notat fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Københavns Professionshøjskole oplyser desuden til kanalen, at også holdet, der begynder 1. februar, ser ud til at blive mindre end tidligere år.

Flest lærere uden uddannelse

I dag er det kommunerne på Sjælland og i hovedstadsområdet, der har flest lærere uden uddannelse i klasselokalerne. Det viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. En fremskrivning fra analysebureauet Damvad viser tilmed, at manglen på uddannede lærere i 2030 vil være markant i hovedstadsområdet - og på landsplan vil det stå værst til i Nordsjælland.

Folkeskolen i hovedstadsområdet står dermed "i et krydspres", mener Andreas Rasch-Christensen, der er en af landets førende eksperter i folkeskolen og forskningschef og ph.d. ved VIA University College. Han har dog ikke nogen bud på, hvorfor det hænger sådan sammen.

- Det er bekymrende, at der ikke er nogen logik forbundet med det. Det er et relevant spørgsmål, og vi er nødt til at blive klogere på, hvad det skyldes, siger Andreas Rasch-Christensen til TV 2 Kosmopol.

Han ved dog, at lærerne - de uddannede af slagsen - spiller en afgørende rolle for folkeskolen. Og det har konkrete konsekvenser for eleverne, når andelen af uddannede lærere er lav. Det betyder en ringere evne til at løfte eleverne fagligt, viser en rapport fra Cevea.

På Københavns Professionshøjskole, der står for at uddanne alle lærere i Region Hovedstaden, mener dekan på læreruddannelsen, Jakob Harder, at det er "et kæmpe problem," at der er en "markant vigende søgning til læreruddannelsen" - netop fordi regionens skoler virkelig mangler lærere. I 2022 var der 757 ledige pladser på studiet.

- Det er mega frustrerende, for det er jo vores forpligtelse at kunne levere dygtige uddannede lærere til skolerne her i regionen. Det kan vi ikke, siger Jakob Harder.

Problemerne hænger sammen

I Københavns Kommune er formand for den lokale lærerforening, Katrine Fylking, opmærksom på, at flere forskellige “komplekse problemstillinger hænger sammen” og presser lærerfaget.

Hun og fagforeningen samarbejder tæt med Københavns Kommune på at løse de problemer, de kan gøre noget ved, og det handler både om antallet af lærere med en uddannelse og arbejdsmiljø. I begge tilfælde bonner kommunen negativt ud i forhold til resten af hovedstadsområdet.

- Vi har arbejdet meget med fastholdelse, for noget af det, der presser i forhold til både arbejdsmiljø og trivsel, det er hvor stor en andel, der ikke er læreruddannede. Når man skal løfte en faglig opgave sammen med nogle, som ikke nødvendigvis har samme faglighed, så er det klart en større belastning af trivsel og arbejdsmiljø, siger Katrine Fylking.

Københavns Kommune har således sat penge af til at give 400 lærere uden uddannelse en merituddannelse. Det kunne eksempelvis gøre en bachelor i tysk til en bedre underviser i tysk i folkeskolerne. Derudover er der oprettet en ny mentorordning for at sikre en bedre overgang fra uddannelse til fuldtidsjob for de nyuddannede.

Derudover mener Katrine Fylking, at det er helt afgørende for lærernes trivsel, at de får mere indflydelse på deres egne opgaver.

- Det handler om at blive hørt og at blive taget med på råd. Hvad skal vi prioritere på vores skole? siger Katrine Fylking.

Og det er i sidste end kommunens ansvar, mener hun. I Københavns Kommune er Jakob Næsager (K) børne- og ungdomsborgmester. Han mener ikke, han har sagt nej til noget, der kan sikre lærerne mere indflydelse.

- Hvis de kommer og spørger, så oplever jeg, at skolelederne er ekstremt fleksible. Og i de enkelte teams har lærerne rigtig stor frihed til at aftale, hvordan de tilrettelægger skoledagen og skoleåret, siger Jakob Næsager til TV 2 Kosmopol.

rmn