Borgmester i opråb:
Lokal opbakning til energiø kan forsvinde hvis ikke Bornholm tilgodeses

BORNHOLM: Efter planen skal Bornholm fra 2030 være energiø for minimum 3 GW grøn strøm fra havvindmøller, der stilles op i Østersøen indtil ca. 15 kilometer fra klippeøen. Den beslutning rummer et stort potentiale for Bornholm i form at muligheder for grøn strøm, nye erhverv, flere arbejdspladser, mere turisme, større forsyningssikkerhed mv.

Men når det kommer til de direkte gevinster, er Bornholm indtil videre blevet forbigået. Det står nu klart, efter at Energistyrelsen bl.a. har afvist regionskommunens ønske om et samfundsbidrag fra vinderen af havvindmølleudbuddet, lyder det i et "opråb", som borgmester Jacob Trøst (K), har skrevet.

"Der udestår derfor et politisk svar på spørgsmålet om kompensation for de byrder, energiøen også vil medføre", lyder det i opråbet fra borgmesteren, hvor han opfordrer til, at Christiansborg følger op, og giver bornholmerne klar besked op kompensationsmulighederne.

- Selvom potentialet for Bornholm fortsat er stort – og arbejdet med at varetage Bornholms interesser fortsætter ufortrødent i dialog med bl.a. Energistyrelsen og Energinet – så mener jeg, at tiden nu inde til, at Christiansborg svarer på, hvordan de har tænkt sig at kompensere Bornholm for de byrder, som bornholmerne bliver pålagt ved at lægge land og horisont til 'et pionerprojekt inden for den grønne omstilling'. Det handler om, at de bornholmske borgerne bliver forsikret om, at det kan betale sig at tage ansvar for den grønne omstilling. Ellers risikerer staten, at den folkelige opbakning mindskes, siger borgmesteren. 

Åben dør-projekt havde givet 500 mio. kr. til Bornholm

Ifølge borgmesteren falder Energiø Bornholm mellem to stole i spørgsmålet om lokale og kommunale gevinster. Energiøen er ikke omfattet af de ordninger, der har til hensigt at fremme lokalbefolkningens accept af og engagement i udbygningen med vindmøller og solceller. Den politiske aftale om udbudsrammen for Energiø Bornholm giver heller ikke mulighed for at stille krav om et samfundsbidrag fra vinderen af udbuddet. Her er der istedet fokus på at opnå den laveste pris. 

Spørgsmålet om kompensation kan bl.a. ses i lyset af, at Bornholms Regionskommunen ville have været berettiget til et beløb på 165.000 kr./MW via Grøn Pulje-ordningen, hvis Energiø Bornholm havde været et åben dør-havvindmølleprojekt beliggende 14,9 km fra kysten (i stedet for et statsligt udbud, hvor vindmøllerne skal opstilles 15,0 km fra kysten). Det svarer til et beløb på cirka 500 mio. kr. 

Trøst peger på at lande som Tyskland, Holland og Belgien arbejder med modeller for udbud af havvind, hvor der er krav om kvalitative udbudsparametre, der kan komme lokalbefolkningen til gode, indarbejdes i udbudsmaterialet. En sådan model er dog blevet hidtil blevet afvist at Energistyrelsen. 

"Vi må desværre fastholde, at det ikke er muligt at stille krav i udbud, som udelukkende har til formål at tilgodese lokale initiativer, medmindre kravene har til formål at bidrage til selve etablering og driften af en havvindmøllepark", har det bl.a. lydt i et svar til kommunen. 

Selvom det altså hidtil at været nedtrykkende nyt fra Energistyrelsen, så ser Jacob Trøst dog mulige lysninger i regeringens seneste udspil om energiparker 'Klimahandling – Sammen om mere grøn energi fra sol og vind på land'. Det giver ham håb om, at budskabet fra Bornholm er forstået. 

- Udspillet indikerer, at regeringen har lyttet, og at der er en politisk enighed om, at lokalsamfundet skal kompenseres for at sikre fortsat opbakning til den grønne omstilling. Men vi er langt fra i mål endnu. Med Energistyrelsens udmelding in mente er det nu helt afgørende, at Christiansborg har blik for, at der skal en politisk aftale til, som både belønner naboer til landanlægget og det bredere bornholmske samfund, siger Jacob Trøst.

amp