Af Morten Uhrenholdt
FOLKETINGET: Ved formiddagens 3. behandling af lovforslag om 'Sammenhæng mellem visitationskompetence og finansieringsansvar på det specialiserede socialområde' blev det som forventet stemt igennem med et snævert flertal.
For stemte Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance. Imod stemte Socialdemokrater, SF, Radikale og Enhedslisten.
Oppositionen havde fremsat en række ændringsforslag, der samlet set ville betyde, at en betydelig gruppe vil blive undtaget lovændringen. Nemlig de voksne med særlige sociale behov, der er permanent bosatte i en anden kommune end hjemkomunen.
Desuden havde oppositionen fremsat forslag om, at berørte borgere fik ret til at blive hørt, før handleretten overfor dem blev besluttet flyttet til den hjemkommune, der betaler foranstaltningerne.
Ændringsforslagene blev ikke vedtaget.
Lovændringen omfatter gruppen af voksne med særlige behov - typisk fysisk eller psykisk handicappede. Beslutninger om de foranstaltninger, den enkelte borger har brug for, har hidtil ligget hos den kommune, hvor borgeren faktisk bor, mens det er den oprindelige hjemkommune, der betaler. Det ændres nu, så betalingekommunen også bliver handlekommune.
Og omkring 15.000 borgere ventes at blive særligt berørt, fordi de i dag bor i en anden kommune, end den, der betaler. Medmindre andet aftales, så vil de nu blive underlagt beslutninger om foranstaltninger - botilbud, hjælpemidler m.v. -fra den kommune de oprindeligt boede i. Også selv om de i mange år har ikke har boet i denne kommune.
Det nu vedtagne lovforslag er blevet hårdt kritiseret af handicaporganisationerne.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.