Lynetteholms dumpning i Køge Bugt indledes i januar trods modstand

KØBENHAVN: Lynetteholm skal først stå endelig færdig i 2070, men fredag i sidste uge gik anlægsarbejdsarbejdet officielt i gang.

Noget af det første, der skal ske, er, at cirka to millioner kubikmeter havbundsmateriale - såkaldt gytje - skal graves op fra Københavns Havn, sejles væk og dumpes i Køge Bugt.

Lynetteholms bygherre By & Havn oplyser til TV 2 Lorry, at arbejdet indledes i starten af januar.

Det sker på trods af, at både svenske myndigheder og flere danske kommuner langs kysten ved Køge Bugt er kritiske overfor projektet.

- Vi er bekymrede for den grænseoverskridende påvirkning - altså spredningen af forurenede masser til svensk farvand, lyder det fra Carl Lindqvist, der er vandadministrator i Länsstyrelsen Skåne.

Kommunerne Ishøj, Greve, Solrød, Køge og Stevns har indgået en form for alliance.

- Vi er bekymrede for, hvad det kommer til at betyde for havmiljøet og for kysten. Vi kommer til at modarbejde det her, lyder det fra Marie Stærke, der er borgmester i Køge (S).

Gytjen skal graves op for at anlægge Lynetteholms perimeter. Havbundsmaterialet er nemlig for blødt til at sikre et stabilt fundament for halvøen med en omkreds på syv kilometer, og det skal derfor erstattes af sand. Herudover skal en sejlrende uddybes.

Det værste deponeres

En lille del af gytjen er så forurenet, at det bliver deponeret på land i et eksisterende havneslamdepot på Refshaleøen. Resten er enten rent eller delvist forurenet, og det skal dumpes i Køge Bugt på to såkaldte klappladser.

Det skal ske frem til slutningen af marts 2022 og igen i vinterhalvåret 2022/2023. Dumpningen af gytjen gør nemlig mindst skade i de mørke måneder.

Her kort inden klapningsprojektets opstart holder de svenske myndigheder og de danske kommuner langs kysten ved Køge Bugt fast i, at de gerne ser, at gytjen bliver dumpet et alternativt sted. Men der er ikke noget, der tyder på, at det ønske bliver opfyldt.

- Når man kigger på det i et lidt større perspektiv, så er det faktisk de klappladser, der er de bedste. Det er her, der vil være de færreste miljøpåvirkninger, fortæller Ingvar Sejr Hansen, der er udviklings- og salgsdirektør i By & Havn.

Svensk naturområde

By & Havn erkender, at en stor del af gytjen vil sprede sig og altså ikke blive liggende der, hvor det dumpes.

Tæt på klappladserne - på den svenske side af grænsen - ligger der et større Natura 2000-område, og det er blandt andet derfor, der er bekymring på den anden side af Øresund.

- Det er et område med naturværdier, som har den absolut stærkeste beskyttelse. Det er jo ikke godt, hvis der kommer forurenede masser derhen, fortæller Carl Lindqvist.

I forhold til kommunerne langs Køge Bugt, så luftede de allerede deres bekymring i efteråret. By og Havn har givet dem en såkaldt teknisk gennemgang af Lynetteholm med fokus på klapningsprojektet. Holdningen har dog ikke ændret sig.

- Vi blev ikke tryggere af den tekniske gennemgang. Vi fik en masse ting at vide, men det gjorde ikke, at vi nu tænker "pyt med det, det kan vi sagtens leve med", lyder det fra Marie Stærke.

Ingen skadevirkninger

By & Havn mener ikke, at de svenske myndigheder og de danske kommuner langs kysten ved Køge Bugt har noget at frygte.

- Jeg synes, det er helt naturligt, at de er bekymrede og har behov for at stille kritiske spørgsmål, for det er et omfattende projekt og enorme mængder, der er tale om. Vi har gjort os umage med at svare på det hele og stiller også gerne op igen, for vi har et meget, meget grundigt baggrundsmateriale og kan dokumentere, at der ikke er skadelige virkninger, lyder det fra Ingvar Sejr Hansen, der fortæller, at udviklingsselskabet har fået landets fremmeste konsulenter til at lave meget grundige analyser.

Men kritikerne er ikke lige så sikre.

Der bliver i øjeblikket afholdt samrådsmøder mellem danske og svenske myndigheder som følge af den såkaldte Espoo-konvention om grænseoverskridende miljøpåvirkninger.

- Ja, By & Havn hævder jo, at miljøpåvirkningen er lille til ubetydelig, men det er vi ikke overbevist om. Vi har på Espoo-samrådene diskuteret miljøpåvirkningen og hvor omfattende spredningen af forurenede masser vil blive, og vi er stadig ikke overbevist, fortæller Carl Lindqvist.

I kommunerne langs kysten ved Køge Bugt er man også langt fra at være tilhængere af projektet. Borgmestrene ruster sig til kamp.

- Borgmestrene i de fem kommuner bliver indkaldt i det nye år for at få lagt en fælles strategi for, hvordan vi kan modarbejde det her, fortæller Marie Stærke.

ka