BORNHOLM: En statistikdatabase, Danmarks Børn, har haft problemer med persondatasikkerheden. Den 14. december konstaterede leverandøren af platformen Novax, at databasen havde rettighedsproblemer og lukkede adgangen til platformen for sundhedsansatte på Bornholm, oplyser regionskommunen.
Dataen, som ikke var sikret tilstrækkeligt, omfattede oplysninger om vækst, ernæring, samtykke og spørgeskemaer. Ansatte i sundhedsplejen i tre kommuner, herunder Bornholms Regionskommune, har i perioden fra 26. september til 14. december haft fri adgang til disse informationer.
Så snart fejlen blev opdaget, lukkede leverandøren platformen. Det har ikke været muligt for hverken regionskommunen eller leverandøren at fastslå, om nogle ansatte så har tilgået noget af den information, som fejlagtigt lå tilgængelig.
Bornholm har anmeldt platformen til Datatilsynet.
rmn
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.