
MARIAGERFJORD: Med købet af en bankbygning på Hobros centrale torv tager Mariagerfjord nu endnu et skridt i retning af at få et nyt, kombineret kultur- og rådhus midt i Hobro.
Det fremtidige byggeri på byens Store Torv skal blandt andet rumme biblioteket og muligvis også andre af byens kulturelle tilbud.
- Vi har en unik mulighed for at udvikle bymidten og understøtte detailhandlen, så der bliver liv i gågaden fra morgen til aften. Samtidig kan vi få det maksimale ud af vores faciliteter, hvis vi samler kommunens nuværende administrative aktiviteter placeret i Hobro og kobler det med en styrkelse af kulturlivet, siger borgmester Mogens Jespersen (V).
Kommunen har rådhuse i både Hobro, Hadsund, Mariager og Arden, men i Hobro er administrationen spredt på flere adresser.
Kommunen overtager bygningen i Hobro fra Andelskassen 1. april og vil frem til overtagelsen arbejde med, hvilke aktiviteter der skal flyttes ind i bygningen som første fase i det store projekt omkring torvet.
Samtidig er arkitekter i samarbejde med kommunen i gang med en forundersøgelse, hvor de belyser, hvad der kan samles, hvordan det kan lade sig gøre og ikke mindst, hvor meget det vil koste. Projektet vil tage udgangspunkt i bygningen, der huser byens bibliotek, samt nærliggende bygninger.
Forundersøgelsen lander på politikernes bord i løbet af foråret.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.