ODENSE / KERTEMINDE: Odense Havn huser lejere som Bladt Industries og Vestas, som producerer elementer til større og større vindmøller. Havnen ønsker mere plads og en ny 12 meter dyb sejlrende, som vil gøre det nemmere at få store skibe ind, men forskere advarer mod konsekvenserne for havmiljøet, oplyser DR Nyheder.
Havnen er Danmarks største erhvervshavn målt på areal. Den er senest blevet udvidet i 2021 med 400.000 kvm. og har nu planer om en ny udvidelse på 1.000.000 kvadratmeter. Miljøkonsekvensrapporten for projektet skal udarbejdes i løbet af 2024 og udsendes i offentlig høring i starten af 2025 med forventet udstedelse af diverse tilladelser midt i 2025.
Professor i havbiologi ved Syddansk Universitet Erik Kristensen vurderer, at udvidelsen vil være en katastrofe for en i forvejen presset fjord, hvis de nuværende planer bliver gennemført. Der er tale om et stort lavvandsområde, hvor der er ålegræs og havfugle, som vil forsvinde, ligesom konsekvenserne af opgravningen af op til 8 millioner kubikmeter bundmateriale vil være betragtelige.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.