Mere ensomhed blandt børn og unge under corona

I starten handlede samtalerne om, at børnene var bange for, hvad det var for en sygdom, der havde ramt verden. Siden ændrede det sig, og ensomhed og modløshed har præget stadig flere samtaler. Det viser en ny analyse, der offentliggøres tirsdag, over 2672 samtaler med børn og unge på BørneTelefonen om coronakrisen de seneste to år.

Ensomhed topper listen over de hyppigste årsager til coronaopkald. Næsten hvert femte opkald - 18 procent - handlede om det. Det er en stigning på 14,2 procentpoint i forhold til 2020. Helle Rabøl Hansen er børne- og ungeforsker ved Aarhus Universitet og har arbejdet på et forskningsprojekt om ungdomsliv i en coronatid.

- Jeg har fulgt ensomhed i nogle år. Og jeg har aldrig mødt så mange unge, der har reflekteret så direkte over ensomhed, som under anden coronabølge, siger hun.

Også trivsel i klassen er noget, der har ligget børn og unge mere på sinde i 2021. Det handlede 11,9 procent af samtalerne om. Det er en markant stigning i forhold til de 2,7 procent af opkaldene, der året før handlede om trivsel i skolen.

Flere samtaler om selvmord

De overordnede tal for alle slags samtaler på BørneTelefonen viser også en kedelig tendens. Samtaler om selvmord har fyldt mere i 2021. Her talte rådgiverne med børn og unge om selvmord 3.545 gange ud af de i alt 50.615 samtaler. Det er 1.387 flere samtaler om selvmord end i 2020. Tallene vækker bekymring hos Børns Vilkår.

- Det, som bekymrer mig mest, er stigninger omkring selvmord og selvskade, samt hvor hårdt ramt af ensomhed børnene er ved de sidste nedlukninger, siger direktøren for Børn Vilkår, Rasmus Kjeldahl, der mener, at vi fortsat bør være opmærksomme på børn og unges problemer, selv om de nu er tilbage i skolen.

- Vi kan se, at det fortsat er et problem, selv om skolerne er åbnet. Det her notat peger på, at vi ikke bare kan klappe i hænderne over, at vi er ude af pandemien. Det er faktisk et signal om, at der skal gøres noget aktivt for at samle en gruppe op, der lider af eftervirkningerne.

Genstart fællesskaberne

Også Helle Rabøl Hansen mener, at der skal gøres noget for at tage hånd om problemerne. Hun fandt i sit forskningsprojekt, at nedlukningerne havde taget hårdt på fællesskaberne.

- I det hele taget tyder tilbagemeldingerne på, at det har gjort ondt på fællesskaberne. Vi er nødt til at tale om en genstart af fællesskaberne. Det er ikke bare en gentagelse af det gamle. Det er en ny start, siger hun.

Rasmus Kjeldahl er enig i, at det har været svært for børnene at komme tilbage i fællesskaberne.

- En del af dem, der ringer til os, er nogen, der har været på kanten af fællesskabet i forvejen. De havde gennem det at møde op hver dag fundet en vej. Men den vej er blevet ødelagt under corona.

Ritzau