IKAST-BRANDE / HERNING: Et vindmølleprojekt med ni 150 meter høje vindmøller ved Kratlund sydvest for Brande, som årligt kan producere 100.000 MWh grøn strøm, kan nu formentlig blive en realitet. Herning Kommune havde ellers gjort indsigelse mod Ikast-Brande Kommunes planforslag for møllerne, da de skulle opføres blot 450 meter fra kommunegrænsen. Herning mente, at møllerne ville ødelægge landskabet.
Kommunerne forsøgte at gå i dialog efter indsigelsen, men lykkedes ikke med at finde fælles fodslag. Derfor indbragte Ikast-Brande Kommune tidligere i år sagen for ministeren for byer og landdistrikter, Morten Dahlin (V), og han har nu valgt at give Ikast-Brande medhold. Dermed kan planarbejdet nu fortsætte, skriver Horsens Folkeblad.
"På baggrund af sagens oplysninger og en besigtigelse i området vurderer ministeren, at de planlagte vindmøller ikke vil have en sådan påvirkning af landskabet i Herning Kommune, at det vil have væsentlig betydning for Herning Kommunes udvikling. Ministeren vurderer derfor, at der ikke er grundlag for at opretholde Herning Kommunes indsigelse. Derfor har ministeren ophævet indsigelsen", lyder ministerens svar på indsigelsen ifølge lokalmediet.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.