
JAMMERBUGT: Projektplanen for Naturnationalpark Tranum har været i høring, og aftalepartierne er nu enige om at vedtage planen med et par justeringer. Nu kan det videre arbejde gå i gang, oplyser Naturstyrelsen.
Tranum er kendt for sine store vidder. Fremover skal robuste heste og stude være med til at holde de unikke hede- og moseområder åbne og fri for træer sammen med områdets fritlevende dådyr og krondyr.
Derudover vil mange af de ensartede og mørke skovbevoksninger med amerikanske sitkagraner med tiden blive overtaget af flere gamle trætyper med flere karakteristiske dyre-, svampe- og plantearter tilknyttet. Alt sammen for at skabe flere levesteder til nogle af Tranums særlige arter som rødrygget tornskade, almindelig møgbille og sommerfuglen hedepletvinge.
Efter høring bliver et areal på cirka 140 hektar taget ud af naturnationalparken og bliver derved heller ikke hegnet.
De to første naturnationalparker i Fussingø og Gribskov er allerede på vej til at blive en realitet, og projektplanerne for Naturnationalpark Almindingen og Naturnationalpark Stråsø er også netop godkendt.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.