Små partier må kæmpe for indflydelse i kommuner med absolut flertal

I 13 danske kommuner har ét parti så godt fat i vælgerne, at partiet har absolut flertal i kommunalbestyrelsen.

For de andre partier i de kommuner kræver det derfor noget ekstra, hvis de skal gøre deres indflydelse gældende.

Det fortæller SF'eren Kirsten Kronborg, som er valgt ind i Venstre-højborgen Herning og genopstiller ved det kommende kommunalvalg.

- Vores borgmester har en samarbejdende tilgang og vil gerne, at alle kan se sig ind i det. Men der er jo hele tiden en overligger, fordi borgmesteren i princippet til enhver tid bare kan sige, at hun jo har et flertal.

- Jeg skal dyrke relationer på en helt anderledes måde, og så skal jeg simpelthen være dygtigere til at argumentere og forhandle. Det foregår ikke kun, når vi sidder inde i lokalet, men også i alle pauser og alle andre situationer, siger Kirsten Kronborg.

Norm om konsensus

Med et flertal i kommunalbestyrelsen kan et parti i princippet bestemme det hele.

Partierne søger dog som oftest bredere flertal med andre partier, forklarer Martin Bækgaard, professor Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet.

- Der er det, vi kalder en meget stærk norm om konsensus. Man forsøger at træffe beslutningerne i fællesskab - også sammen med nogle af de partier, som ikke er en del af konstitueringsaftalen, siger han.

En borgmester vil stå stærkere, hvis der er et bredt flertal bag eksempelvis besparelser, der kan være upopulære hos vælgerne, lyder det.

Et udfordret demokrati?

I syv ud af de 13 kommuner med absolut flertal til et parti er alle partier i kommunalbestyrelsen med i det seneste budgetforlig for 2026, mens et eller flere partier står uden for aftalen i resten.

Det gælder blandt andet i den socialdemokratiske højborg Brøndby.

Borgmester Maja Højgaard (S) og Socialdemokratiet har indgået budgetaftale med SF, Venstre og Dansk Folkeparti, mens en løsgænger, Enhedslisten og De Konservative står udenfor.

Michael R. Rugaard sidder i kommunalbestyrelsen i Brøndby for De Konservative, og han synes, at demokratiet i kommunen er udfordret.

- På de allerfleste dagsordener bliver vi taget med på orientering, men den reelle indflydelse og diskussion omkring emnerne oplever jeg ikke, siger Michael R. Rugaard.

- Hvis man kun har dialogen, fordi den skal være der, og så bagefter tager en ensidig beslutning, er det i virkeligheden ikke et demokrati. Og jeg føler ikke, at vi som sådan har et rigtigt demokrati i Brøndby, siger han.

De uformelle politiske rum

Borgmester Maja Højgaard understreger, at hun anser det som en selvstændig demokratisk pligt at søge så bredt et flertal som muligt.

- Jeg kan være ret uenig med andre partier, der er valgt i Brøndby, men de repræsenterer jo nogle borgere, og jeg er borgmester for alle Brøndbys borgere, uanset hvem de har stemt på.

- Så derfor mener jeg faktisk, at det er vigtigt at forsøge altid at søge størst muligt flertal, når man har muligheden. Det er klart, så må man også respektere, at nogle gange er man bare uenige, siger Maja Højgaard, der har været borgmester siden 1. juni 2024.

Samtidig handler det også om samarbejdet i kommunalbestyrelsen.

Maja Højgaard mener, at De Konservative har en "lidt konfrontatorisk stil og ikke prioriterer det uformelle politiske rum".

- Det er sådan noget som at følges med os andre på busture til fælles strategiseminar, at blive og spise sammen efter møderne og de der ting, hvor vi får lyttet til hinanden om, hvad man går og drømmer om i det politiske liv.

- Så er det jo klart, at de ikke er lige så stor en del af drøftelserne, som mange af de andre partier er, siger Maja Højgaard.

Der er valg til kommunalbestyrelser og regionsråd den 18. november.

/ritzau/