RANDERS: Københavns Energi gør det - og de københavnske omegnskommuner stritter imod og nægter at betale den regning, de får fra KE Vand.
Gladsaxe og Gentofte Kommuner med deres fælles vandforsyningsselskab Nordvand gør det derimod ikke.
Det, de henholdsvis gør og ikke gør, og som også i Randers er stridens æble, er at forrente vandforsyningens egenkapital over vandtaksterne.
Uenigheden, der holder mange vand-folk, økonomer og jurister i vandsektoren beskæftigede for tiden, gælder de bestemmelser, der skal gælde for de vandselskaber, der på den ene side har arvet de traditionelle hvile-i-sig-selv-principper, hvor der ikke kan opkræves forbrugsafgifter til mere end det, det koster at drive værket.
På den anden side opererer de stadigt større vandforsyninger også i en kommerciel verden, hvor det er gængs praksis at sikre sig økonomisk ved løbende at afskrive sine aktiver, gradvist opbygge sin egenkapital for at blive klar til nye investeringer - og ud fra den logik hæve taksterne fra forbrugerne.
At den praksis nu også er kommet på dagsordenen i det kronjyske, fremgår af dagsordener både i direktionen og i økonomiudvalget i Randers Kommune, der her i maj har behandlet punktet 'Tilsyn med vandforsyningstakster' som lukkede punkter.
Direktør Kim Frimer i Energi Randers oplyser, at der er tale om en uenighed med kommunen om spørgsmålet om forrentning af egenkapitalen, men at han derudover ikke har flere kommentarer:
- Vi vil helst behandle den sag i fred og ro, så den ikke kommer i offentligheden nu.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.