En ny analyse fra Center for sociale medier, tech og demokrati har undersøgt udbredelsen af deepfakes under EP-valgkampen i 2024, og selvom mængden af manipuleret indhold var lavere end forventet, har det stadig stor betydning for borgernes tillid til indhold fra både politikere og medier.
Analysen viste, at det især var deepfakes, der var blevet delt af danske politikere, som nåede langt ud til danskerne. Her menes der en video produceret af Liberal Alliance med deepfakes af Mette Frederiksen, Lars Løkke Rasmussen og Troels Lund Poulsen, samt en video delt af Morten Messerschmidt, hvor Mette Frederiksen bl.a. afskaffer julen.
Videoerne skabte megen debat herhjemme, og den 3. juni 2024 blev det debatteret i Folketinget, hvor man blev enige om nogle fælles retningslinjer for brug af AI i politisk kommunikation. Det var en frivillig aftale, som Liberal Alliance og Dansk Folkeparti ikke tilsluttede sig.
Forskellen på deepfakes og cheapfakes
Deepfakes anvendes ofte som et paraplybegreb til at betegne forskellige typer af manipuleret indhold, der er produceret ved hjælp af kunstig intelligens. Ofte er der tale om billeder, video eller lydklip, hvor ansigter, kroppe eller stemmer på personer er manipuleret til at vise noget, der aldrig er sket.
Til sammenligning er formålet med cheapfakes, som er deepfakens mere håndholdte og mindre teknologisk sofistikerede lillebror, ikke nødvendigvis at ”snyde” modtageren, men at sprede fx satiriske eller nedgørende billeder og videoer i den politiske debat.
Deepfakes påvirker debatten
Analysen viser, at det i højere grad er cheapfakes, som er udbredte i den danske sfære.
Cheapfakes er mere primitive redigeringer af billeder eller videoer, hvor det er lettere at gennemskue, at der er tale om manipuleret indhold. Mange politiske memes vil for eksempel betragtes som cheapfakes, fordi de bruger politikeres ansigter eller lignende til at lave deres pointer.
Ifølge analysen skader anvendelsen af cheapfakes, i form af hadefulde memes, den offentlige debat, skaber polarisering og puster til de ubevidste bias, som vælgerne har.
Hvor der tidligere har været stor tillid til billeder og videoer som troværdigt materiale, er der nu ved at sprede sig en bevidsthed om risikoen for at blive narret af manipuleret indhold.
Tilliden falder
Stigningen i mængden af manipuleret indhold på nettet kan ændre på borgernes grundlæggende tillid til den information, de får - uanset om den kommer fra politikere, etablerede medier eller myndigheder.
Under EP-valgkampen blev Villy Søvndal for eksempel anklaget for, at en valgvideo hvor han står på Arktis, var genereret ved hjælp af deepfake.
Tilsvarende delte Morten Messerschmidt en video af Mariene Le Pen, som opfordrede danske vælgere til at stemme på Anders Vistisen, og en kommentar antydede, at det måtte være "endnu en deepfake video fra DF".
Der er altså ingen tvivl om, at spredningen af deepfakes har indfundet sig i dansk politik. På globalt plan har man set, at manipuleret indhold kan være med til at påvirke valghandlinger eller slå tvivl om et valgs integritet. Derfor holder man hos Center for sociale medier, tech og demokrati skarpt øje med udviklingen på området:
- 2024 var et stort valgår, og her har vi set, at information kan manipuleres og spredes på tech-giganternes platforme, hvilket i flere tilfælde ser ud til at have haft indflydelse på demokratiske valg. Vi forventer samtidig, at udbredelsen og realismen af politiske deepfakes vil stige i de kommende år. Derfor følger vi fortsat udviklingen på området tæt, siger Mads Bramsen, chef for Center for sociale medier, tech og demokrati.
Hele analysen kan læses her.
MBH
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
