HVIDOVRE: Mette Odgaard Holck bliver ny centerchef for Sundheds- og Ældreområdet i Hvidovre Kommune, hvor hun har været konstitueret siden maj 2022, da daværende centerchef Nicolai Kjems blev Sundheds- og Omsorgschef i Frederiksberg, oplyser kommunen.
Den 43 årige Mette Odgaard Holck har, før hun kom til Hvidovre Kommune som souschef i Center for Sundhed og Ældre i 2018, bl.a. arbejdet som specialkonsulent i Sundheds- og Ældreministeriets afdeling for ældreområdet og det nære sammenhængende sundhedsvæsen. Hun har tidligere arbejdet i Det fælleskommunale sundhedssekretariat – Hovedstaden og i Ballerup Kommune. Hun har en uddannelsesbaggrund med en kandidat i Folkesundhedsvidenskab fra Københavns Universitet.
I Center for Sundhed og Ældre har Mette Odgaard Holck først som souschef, og så som konstitueret centerchef, haft ansvaret for ældreområdet med plejehjem, hjemmepleje, sygepleje og visitation og for sundhedsområdet med sundhedscenter, forebyggelse og genoptræning.
rmn
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.