En undersøgelse fra FTF baseret på tal fra Skatteministeriet og Danmarks Statistik viser, at de frynsegoder, der figurerer på lønsedlen og dermed bliver beskattet, er meget ujævnt fordelt. 3 mia. kr. går til den private sektor og kun 100 mio. kr. går til den offentlige sektor.
Ifølge undersøgelsen, der i dag bliver offentliggjort i FTF's blad Resonans og foromteles i Jyllandsposten, er den samlede frynsepulje dog langt større og vurderes til 8,5 mia. kr. i 2005 - 1,2 mia. kr. mere end i 2004.
FTF's formand, Bente Sorgenfrey, mener, at den manglende fryns til de offentligt ansatte er med til at give et fordrejet billede af løn.
En skævhed
- Det er en skævhed, som vi skal have rettet op på. Egentlig var jeg helst helt fri for at forholde mig til fryns, for skåret ind til benet er der jo i mange tilfælde tale om skatteunddragelse, som kunne have finansieret mere velfærd. Men da der ikke er udsigt til, at frynsegoder forsvinder i det private, vil vi også rejse spørgsmålet ved de kommende overenskomstforhandlinger, siger Bente Sorgenfrey.
Formand for kommunernes løn- og personaleudvalg borgmester Mads Lebech (K) ser gerne, at de kommunale arbejdsgivere kan tilbyde nogle af de samme ordninger som de private.
- Spørgsmålet var oppe at vende under trepartsforhandlingerne, og der skulle Bente Sorgenfrey måske have stået mere fast over for finansministeren. Naturligvis skal ordningerne være nyttige og jobrelaterede, men vi vil meget gerne have mere snor fra staten i forhold til at tilbyde personalegoder. De spiller en stor rolle, når folk vælger job, siger Mads Lebech til Jyllandsposten.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.