
Efter den seneste stormflod, der ramte hårdt i de syddanske områder, og regeringens udspil mandag til en Klimatilpasningsplan 1, som udelukkende kom med penge til at sandfodre på den jyske vestkyst, er finansiering til kystsikring i hele landet for alvor kommet på dagsordenen.
Aabenraa, Haderslev og Sønderborg kommuner har netop sendt en henvendelse til finansministeren og erhvervsministeren om hjælp til den aktuelle situation og fremtidige alvorlige vejrhændelser. Her nåede weekendens voldsomme oversvømmelser for første gang siden 1904 to meter over normalen, hvilket førte til markante oversvømmelser mange steder, lyder det i en fælles pressemeddelelse fra de tre kommuner.
- Vi glæder os over Naturskaderådets melding om, at rådet dækker stormflodsskader for private. Men i kommunerne er vi også hårdt ramt af stormfloden og står med et kæmpe oprydningsarbejde og genopbygning af vigtig infrastruktur. Derfor kommer vi med en kraftig opfordring til regeringen om også at hjælpe os, siger Jan Riber Jakobsen (K), borgmester i Aabenraa.
Udover skaderne på privat ejendom betød stormfloden også omfattende ødelæggelser og skader af offentlige veje, fritidsanlæg, kystområder/kystsikring, stier og lignende. De mange skader, kommunerne allerede kender fra stormfloden, vil i værste fald for hver enkelt kommune give regninger på et meget stort millionbeløb.
- Det vil ramme vores budgetter, der i forvejen er belastede,ekstremt hårdt. Det er ikke muligt for os endnu at komme med et præcist bud på den økonomiske belastning. Det skyldes, at vi endnu ikke har hele overblikket over skadesomfanget. Men det bliver betragteligt, og vi forventer, at omfanget vokser yderligere de kommende dage, når alle skader bliver registreret og vurderet, siger Erik Lauritzen (S), borgmester i Sønderborg.
De sønderjyske kommuner har en meget lang kyststrækning, som siden 2017 har været påvirket af stormflod ad flere omgange. Hvis kyststrækningen skal sikres mod kommende hændelser, så kunne en landsdækkende pulje til kystsikring måske være en løsning, så der er mulighed for medfinansiering.
- Kystsikring er allerede en landsdækkende dagsorden, og vi ønsker i kommunerne aktivt at bidrage til at finde gode løsninger. Fx kunne vi indgå i en arbejdsgruppe med staten med henblik på at finde konkrete løsninger på den lange bane, der kan være med til at sikre kysterne og infrastrukturen. En dagsorden, vi naturligvis også løfter ind i KL, da fremtidssikring af veje og anlæg langs kysterne ikke kun er en sønderjysk udfordring, siger Mads Skau (V), borgmester i Haderslev.
Ikke kun den jyske vestkyst
1,3 milliarder kroner skal bruges til at sikre de danske kyster, lød det i miljøminister Magnus Heunickes (S) præsentation af Klimatilpasningsplan 1. Men næsten alle pengene, mere end 1,1 milliard kroner, skal gå til den jyske vestkyst, som traditionelt er særligt udsat. Det betyder, at der er lige omkring 150 millioner kroner tilbage, som landets resterende kommuner kan søge om at få del i til at sikre deres kyster.
Til TV2 Fyn siger Odenses borgmester, Peter Rahbek Juel (S), at han ikke vil tage noget fra Vestkysten og dens udfordringer, men hellere havde set en anden finansiel model, som ligestillede den jyske vestkyst og landets øvrige udsatte kystområder.
Assens-borgmester Søren Steen Andersen (V) vurderer, at det vil koste mellem 200 og 250 millioner kroner at sikre Assens Kommunes kyst ud mod Lillebælt. Og han anerkender, at den jyske vestkyst har sine udfordringer med stormfloder, men at "den hændelse, vi var vidne til i weekenden, har åbnet øjnene for, at Vestkysten ikke er det eneste sted Danmark, hvor der er en monumental udfordring".
Nyborg borgmester, Kenneth Muus (V), mener, det er en god start, at der nu er taget hul på diskussionen om, hvordan de dyre projekter skal finansieres. Han ser gerne, at staten opretter en såkaldt klimatilpasnings- og kystsikringsfond, som har samme midler, som man har på Vestkysten.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.