Organisationer: Alt for få midler til ny udflytningsrunde af statsjob

Regeringen har i sit finanslovsforslag afsat 150 mio. kr. til at fortsætte udflytningen af statslige arbejdspladser fra Hovedstadsområdet i 2018. Hvor mange arbejdspladser der skal flyttes fra hovedstaden, hvor de skal flyttes hen, og hvornår det skal ske, fremgår ikke af forslaget. Men ét er sikkert: både Landdistrikternes Fællesråd og organisationen Danmark på Vippen er enige om, at det er alt for få penge, hvis regeringen skal følge ordentligt op på den første udflytningsrunde, som er i fuld gang:

- Ros til regeringen for fortsat at have fokus på behovet for, at der er statslige arbejdspladser i hele landet. Desværre må vi konstatere, at man kun har valgt at reservere 150 mio. kr. til formålet. Uden at lyde alt for pessimistisk kan vi nok ikke forvente de store flytninger for det beløb, siger Kim Ruberg, næstformand i Danmark på Vippen.

Til sammenligning afsatte regeringen 400 mio. kr. på finansloven for 2016 og yderligere ca. 190 mio. kr. i årene 2017-2020 til medfinansering af de omkostninger, som de enkelte ministerier oplever ved den første udflytningsrunde.

Danmark på Vippen opfordrer Folketingets partier til at følge det svenske eksempel, hvor samtlige otte partier i Riksdagen er blevet enige om 75 konkrete forslag, som skal styrke Sverige uden for hovedstadsområdet. Forslagene omfatter blandt andet en kæmpe udflytning af statslige arbejdspladser, ambitiøse bredbåndsmål, investering i transportnettet, nye lånemuligheder og konsekvensvurderinger af regeringsforslag, som vil påvirke yderområderne.

Flere midler kan blive tilført
Regeringen skriver i sit finanslovsforslag, at man løbende vil tage stilling til, om der er behov for at tilføre yderligere midler til flytning af statslige arbejdspladser i 2018 og de efterfølgende år. Det håber formand for Landdistrikternes Fællesråd Steffen Damsgaard:

- Jeg undrer mig over, at regeringen i sit finanslovsforslag kun lægger op til at afsætte 150 mio. kr. til at fortsætte udflytningen af statslige arbejdspladser. Jeg håber, man vil afsætte de resterende og nødvendige ressourcer, når planen præsenteres, siger Steffen Damsgaard.

Han håber ligeledes, at dette års finanslovsforslag skal tolkes som, at regeringen har sænket ambitionsniveauet i forhold til at bringe Danmark bedre i balance ved at flytte en række statslige arbejdspladser fra hovedstadsområdet til provinsen:

- Statslige institutioner løser opgaver for borgere og virksomheder i hele landet. Derfor bør arbejdspladserne også være fordelt i hele landet. Vi har rigtig gode erfaringer fra den seneste udflytning, både tidsplanen og økonomien holder sig inden for planen. Og der er masser af kvalificeret arbejdskraft uden for de større byer, siger han.

Stadig kun 10 pct.
Han understreger, at det har vist sig, at der er mange kvalificerede ansøgere til de stillinger, der har været slået op. En statusredegørelse fra oktober 2016 viste, at der til knap 1.100 stillinger har været godt 21.000 ansøgere.

- Udflytningsplanen fra 2015, som var Danmarkshistoriens største, svarer kun til godt 10 pct. af de relevante statslige arbejdspladser i hovedstaden, der kan udflyttes. Derfor bør regeringen i langt højere grad prioritere det her område, siger Steffen Damsgaard.

Landdistrikternes Fællesråd vil på baggrund af finanslovsforslaget drøfte finansieringen af udflytningen af statslige arbejdspladser med erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) og Folketingets partier.

rp