ÅRHUS: Over de næste tre år vil Socialpsykiatrien indføre dialektisk adfærdsterapi (DAT) som et tilbud til mennesker med diagnosen emotionel, ustabil personlighedsforstyrrelse af borderlinetypen.
Indenrigs- og Socialministeriet har bevilget tre millioner kr. til pilotprojektet, der både skal afklare, hvor mange mennesker i Århus Kommune, der lider af forstyrrelsen, og hvordan de kan hjælpes med DAT.
- Mennesker med personlighedsforstyrrelser har svært ved at håndtere deres følelser, og det skaber kaos og konflikter i samværet med andre mennesker. De har svært ved at få gavn af den gængse, socialpsykia-triske støtte, og derfor har vi behov for at udvikle vores tilbud. Vi har en tro på, at dialektisk adfærdsterapi vil være med til at give dem håbet tilbage, fordi de lærer at begå sig i en normal dagligdag, siger udviklingskonsulent Ole Svejstrup, der leder projektet.
Det skønnes, at to procent af befolkningen og ti procent af alle indlagte, psykiatriske patienter lider af personlighedsforstyrrelser i svær grad - emotionel, ustabil personlighedsforstyrrelse af borderlinetypen.
Pilotprojektet har 15 pladser fordelt på tre hold med fem deltagere. Deltagerne skal skriftligt ansøge om en plads og til personlig samtale for sikre den fornødne motivation.
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.