dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
For et par uger siden blev brostenene på Pusher Street gravet op.
Tenna Linnet Bork-Larsen/Free

Pusher Street-lukning har ikke øget hashsalg i andre bydele

Både Købehavns Kommune og Københavns Politi frygtede, at hashsalget ville rykke uden for Christiania. Men det har indtil videre ikke været tilfældet.
22. APR 2024 13.38

KØBENHAVN: Selv om Pusher Street på Christiania er blevet lukket, har det hverken spredt hashsalget til andre dele af København eller fået det eksisterende salg i andre bydele til at stige.

Sådan lyder vurderingen fra Københavns Politi. Det skriver TV 2 Kosmopol på baggrund af en orientering, der er sendt til Økonomiudvalget i Københavns Kommune.

Orienteringen er dateret 19. april - knap to uger efter lukningen af gaden. Af den fremgår det, at politiet holder øje med, hvordan lukningen påvirker hashsalget både på Christiania, på Christianshavn og andre bydele.

Følger udviklingen

Efter lukningen den 6. april har politiet "ikke registreret en markant spredning af hashsalg til andre dele af Christiania". Faktisk forlader flere potentielle købere fristaden med uforrettet sag, vurderer politiet. Københavns Politi har fået få anmeldelser om hashsalg i området ved det nærliggende Christianshavns Torv.

- Det vurderes samlet set, at spredningen er begrænset, står der i orienteringen.

Det fremgår ikke, hvor mange anholdelser der er kommet angående hashsalg på Christianshavns Torv. Politiet holder øje med, om salget af hash flytter ind i kiosker eller lignende omkring torvet. Politikredsen følger også udviklingen i omkringliggende politikredse, står der.

Den berygtede gade Pusher Street blev lukket om formiddagen den 6. april. Her skulle gaden graves op som et led i den forandringsplan, som er udarbejdet for stedet. Renoveringen af gaden kommer efter planen til at tage omkring ti uger. Der skal blandt andet etableres nye vandrør og kloakker.

Når Pusher Street står færdig, er det med både nye og gamle brosten og en mosaik gennem gaden.

/ritzau/

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/pusher-street-lukning-har-ikke-oeget-hashsalg-i-andre-bydele

GDPR