
AALBORG: "Når man kan betale 28.000 i partiskat i Enhedslisten om måneden og 3-4000 kroner til andre gode formål, have et solidt privat overforbrug og alligevel konstatere, at pengene hober sig på min konto, er det vel rimeligt at afvise, at det er skattelettelser, man har brug for."
Sådan skriver Aalborg-rådmand Per Clausen (EL) på Twitter som en kommentar til regeringens planer om at lette topskatten.
Han uddyber, at han udover rådmandslønnen også får pension fra Folketinget, hvor han var medlem i ti år, samt vederlag for sin post i KL's bestyrelse. I alt giver det omkring 1,2 mio. kr om året, hvoraf han altså indbetaler omkring 336.000 kr. i den særlige partiskat, som Enhedslisten har indført.
"Jeg er priviligeret og vred over, at regeringen vil give mig endnu mere, mens de fattige familier betaler," tilføjer han og erkender, at "når det bliver til så meget, skyldes det, at kombinationen af rådmandsløn og folketingspension giver et relativt højt beløb."
"Honoraret er alt for højt"
Over for Nordjyske forklarer han, at rådmandslønnen er på cirka 900.000 kr. om året, og den månedlige folketingspension er på godt 18.000 kr. om måneden, altså godt 216.000 kr. om året.
- Jeg tilhører den del af befolkningen, der har mere end nok. Faktisk har jeg alt for mange penge at leve for, for honoraret til os politikere er alt for højt, siger Per Clausen til avisen.
Når man kan betale 28.000 i partiskat i Enhedslisten om måneden og 3-4000 kroner til andre gode formål, have et solidt privat overforbrug og alligevel konstatere, at pengene hober sig på min konto, er det vel rimeligt at afvise, at det er skattelettelser, man har brug for.
— Per Clausen (@PerClausen3) January 2, 2023
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.