AARHUS: Region Midtjylland har langt om længe fået grønt lys til at nedbryde og fjerne to radioaktive kælderrum i det centrale Aarhus under omfattende krav fra Sundhedsstyrelsen, skriver Århus Stiftstidende.
Radioaktiviteten stammer fra et kommunehospital, der tidligere havde til huse på adressen og som i kælderen brugte såkaldte partikelgeneratorer, der producerer sporingsstoffer til PET-scanninger. Der er ikke strålingsfare for beboere i området, men oprydningen er den første af sin slags i Danmark og kan således skabe præcedens i nye sager.
Regionen har været i tæt dialog med Sundhedsstyrelsen og forsøgt at få godkendt en plan for oprydningen siden 2019. Tre gange er planen blevet mødt af en lang række modkrav. Nu er en procedure, der lever op til samtlige myndighedskrav til geigertællere og afspæring, endelig afskibet. Regionen forventer derfor, at planen meget snart bliver godkendt, og at oprydningen kan begynde i det nye år.
cwj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.