
RANDERS: Randers Kommune og det lokale forsyningsselskab Verdo har fået svar på en fælles henvendelse til Energistyrelsen om reglerne for at indregne investeringer i priserne på vand. Det skriver Kommunen.dk.
I korthed svarer styrelsen, at det er op til et forsyningsselskab at vælge afskrivningsmetoden. Det kan være en straksafskrivning eller løbende afskrivninger. Investeringer, der er nødvendige for at levere vand, skal forbrugerne betale over vandpriserne på den ene eller den anden måde.
Svaret spiller en afgørende rolle i den langvarige strid om priserne på drikkevand i Randers. I en aftale fra 2015 blev parterne enige om, at Verdo havde opkrævet godt 20 mio. kr. for meget fra forbrugerne, og derfor skal Verdo sænke vandpriserne i en tiårig periode fra 2015.
Men efterfølgende opstod der ny uenighed om vandpriserne, og parterne er blevet enige om at regne det hele igennem helt tilbage fra år 2000. Og i samme forbindelse sendte de det fælles spørgsmål om afskrivninger afsted til Energistyrelsen.
Det er fortsat uklart, om forbrugerne skal have flere penge tilbage fra Verdo.
Læs hele historien på Kommunen.dk.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.