Rapport: Hvorfor satse på kystturisme, når vandet stiger?

I regeringens nylige udspil "Danmark i balance", der skal skabe vækst i landdistrikterne, foreslås især en forøget satsning på kyst- og naturturisme. Men nu stiller en ny forskningsrapport spørgsmålstegn til planen. 

Rapporten fra DTU, SDU og Navigating 360 indeholder som omtalt i morges en analyse af de forventede havvandsstigninger i dette århundrede, der viser, at store dele af Danmark vil blive oversvømmet, hvis der ikke i tide gøres noget for at hindre de store klimakatastrofer.

Analysen har regnet på konsekvenserne i Nakskov, Kerteminde og Kalundborg, og selv om de tre lokalsamfund ikke er fuldt repræsentative, viser beregningerne ifølge analysen de risici, alle kystområder må forberede sig på. Det gælder bl.a. skader for mange mia. kr., og at flere hundredetusinde danskere risikerer, at de i kortere eller længere perioder må forlade deres boliger på grund af oversvømmelser.

Kræver langsigtet planlægning

Ifølge analysen haster det med at forberede sig på, at oversvømmelserne vil gøre mange bygninger, veje og anden infrastruktur ubrugelig i lange perioder. 

"At forebygge så dramatiske konsekvenser forudsætter meget langsigtet planlægning, herunder at revurdere eksisterende planer og modeller for udviklingen af Danmarks kystområder og tilpasse dem til en ny klimavirkelighed," skriver forskerne.

Men samtidig retter de kritisk lys mod regeringens plan om at satse på mere kyst- og naturturisme. 

"Den sikrer omkring halvdelen af Danmarks turistindtægter – eller i alt 88,2 milliarder kr. De kan blive alvorligt udfordret af de stigende vandstande," står der i rapporten, som fortsætter:

"Derfor bør udspillet suppleres med opdaterede beregninger over, hvilke områder der kan forudses ramt i dette århundrede. I modsat fald løber man forudsigelige risici for senere at skulle udbedre voldsomme skader og bringe tusinder af mennesker i store vanskeligheder. Dette er netop en situation, hvor udbygningsplaner bør genvurderes."

Seks forslag til handling

Rapporten har seks bud på, hvad der bør sættes i gang af forebyggende aktiviteter:

• At gennemføre en omfattende kortlægning af de samlede risici ved forskellige scenarier, atlså en risikoanalyse, der løbende opdateres bruges i fremtidige beslutninger.
• At beregne de samlede forventede udgifter ved henholdsvis at forebygge eller afvente.
• At lave klare aftaler om byrdefordelingen mellem stat, kommuner og borgere. Investeringerne vil blive så store, at det primært vil kræve en nationalt drevet indsats, evt. med hjælp fra private investorer.
• At alle kommuner laver lokale satsninger og beredskabsplaner, der også løbende opdateres og indgår i den nationale kortlægning.
• At befolkningen inddrages, bl.a. via motiverende formidling.
• At der sikres en løbende forankring og spredning af viden, og alle aktiviteter koordineres.