
Selvom det daværende oppositionsparti Socialdemokratiet stemte blankt, da V-LA-K-regeringen i december sidste år vedtog den såkaldte og meget omdiskuterede håndtrykslov med støtte fra Dansk Folkeparti, er det nuværende regeringsparti ikke indstillet på at ændre loven, fremgår det af et svar fra udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S).
Loven pålægger personer, der ansøger om dansk statsborgerskab, at give hånd til en borgmester eller embedsmand ved en grundlovsceremoni. Mattias Tesfaye anfører, at det endnu ikke er klarlagt, om håndtrykskravet bliver et problem ved ceremonierne, og han vil give det 'en chance for at virke, så vi kan drage os nogle nyttige praktiske erfaringer at basere overvejelserne på', hedder det i svaret.
'Jeg har i den forbindelse til hensigt selv at tage ud og overvære nogle grundlovsceremonier i kommunerne og ved selvsyn konstatere, hvordan ceremonierne fungerer i praksis. I den forbindelse vil jeg også kunne tale med borgmestre og deltagere i grundlovsceremonierne om deres oplevelser med ceremonierne og også deres syn på kravet om håndtryk, skriver Mattias Tesfaye.
Da Socialdemokratiet sidste år afviste at stemme for håndtrykskravet var partiets begrundelse, at det var naturligt at give hånd, og at man derfor ikke behøvede at lovgive om det.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.