Som en del af det udspil, regeringen præsenterer senere i dag, vil den også sætte gang i en evaluering af kommunalreformen, så man "lærer af tidligere fejl". Det fremgår af udspillet, der er at finde hos flere medier.
Den i 2004 aftalte og i 2007 gennemførte kommunalreform har ifølge regeringen skabt et centraliseret Danmark, hvor der er blevet længere til skoler, og borgerne har fået længere til rådhuset.
Med evalueringen vil regeringen se på, om de løfter, som reformen blev skabt på, er opfyldt.
"Regeringen ønsker derfor at afdække konsekvenserne af kommunalreformen og herunder kortlægge hullerne i Danmarkskortet og undersøge udviklingen i den borgernære velfærd og det lokale demokrati siden 2007," fremgår det af et kort afsnit i udspillet.
Med reformen gik Danmark fra 271 til 98 kommuner og 14 amter til fem regioner.
Hele udspillet "Tættere på - flere uddannelser og stærke lokalsamfund" præsenteres på et pressemøde kl. 13.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.