Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK IT
DK Job

Regioner genvalgt til at rådgive børn og unge med høretab

KORT NYT1. MAJ 2021 12.54

NORDJYLLAND / SYDDANMARK: Region Nordjylland og Syddanmark har genvundet Socialstyrelsens udbud som VISO-leverandører. Dermed skal de to regioner også i 2021-2022 tilbyde specialrådgivning til børn og unge med høretab i hele landet. Det skriver Region Syddanmark.

Konsulenter fra Syddanmarks Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi og Nordjyllands Området for Kommunikation og Specialpædagogik skal stå for hjælp og rådgivning til de unge. Det kan bl.a. være ved telefonisk rådgivning, kurser, videokonsultationer for forældre og specialistrådgivning til kommunale udredninger eller pædagoger, lærere eller andre fagpersoner med kontakt til børn og unge med høretab.

De to regioner har stået bag den nationale rådgivning siden 2016 og har opbygget viden og erfaring på området og nu genvundet styrelsens udbud. Rådgivningen er til børn og unge i hele landet, der er op til 18 år og lider af et hørehandicap. Udbudssummen er på 27,9 mio. kr.

mh