
Højesteret har afsagt en principiel dom i en sag om erstatning til en ung kvinde, som for ti år siden fik en blodprop af p-piller, og nu skal op imod 8.500 afgørelser om patienterstatning genberegnes. Det skriver Kommunen.dk.
Region Hovedstaden har vurderet, at sagen kan koste regionen 59 mio. kr. og føre til øgede udgifter til erstatning i årene fremover i størrelsesordenen ni mio. kr. hvert år.
De fire andre regioner har endnu ikke regnet så konkret på konsekvensen af Højesteretsdommen, men alle erkender, at det vil komme til at koste dem både tid og penge.
Skønsmæssigt drejer det sig om 2.500 sager fra Region Hovedstaden og omkring 1.500 sager i hver af de fire andre regioner.
Sagens kerne er, hvornår der skal lægges renter på erstatningen til patienten, og Højesteret slår fast, at Patienterstatningen skal tilkende renter til erstatningsberettigede patienter fra et væsentligt tidligere tidspunkt end hidtil.
Patienterstatningen
Før Patienterstatningen blev en realitet i 1992, skulle patienterne gå via domstolene, hvis de ville søge erstatning for en skade.
Politikerne besluttede, at Danmark skulle have en offentlig finansieret erstatningsordning ligesom i Sverige.
Erstatningen og sagsbehandlingen betales af den pågældende region, hvis skaden er sket i det regionale sundhedsvæsen eller efter henvisning fra det regionale sundhedsvæsen.
Sker der skader i forbindelse med den kommunale sundhedsindsats, finansieres skaden af den pågældende kommune.
Kilde: Patienterstatningen
Læs hele historien på Kommunen.dk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.