Retssikkerheden skrider i sager om socialt bedrageri

Det sker, fordi kommunen ikke behøver håndfaste beviser, men blot skal have tilstrækkeligt med formodninger om, at borgeren har snydt, skriver Politiken.

Det lave krav til bevisførelsen er et retssikkerhedsmæssigt problem. Hver tredje kommune har nu en anonym tjeneste på deres hjemmeside, hvor man kan melde naboen for snyd. Men måden, sagerne siden afgøres på, er dybt problematisk

- Det lave krav til bevisførelsen er et retssikkerhedsmæssigt problem. Borgeren er fuldstændig afhængig af sagsbehandlingen i den enkelte kommune, og det kan ikke udelukkes, at uskyldige derved rammes, siger lektor i socialret ved Professionshøjskolen Metropol, Simon Thorbek.

Kommunerne anmelder langt over 1.000 borgere om året for socialt bedrageri. Og mindre end hver tiende sag bliver anket, dermed bliver kommunens afgørelse endelig, mener Simon Thorbek.

En principiel afgørelse fra Den Sociale Ankestyrelse fastslår, at en kommune kan kræve, at en enlig forsørger betaler sociale ydelser tilbage, hvis den kan sandsynliggøre, at modtageren ikke er enlig. Afgørelsen slår samtidig fast, at det ikke er nødvendigt, at kommunen fører bevis.

- Kommunerne må ikke længere tage på uanmeldte hjemmebesøg eller udspionere borgerne, men der skal penge i kassen. Derfor vil kommunerne ofte være tilbøjelige til at springe over, hvor gærdet er lavest, siger Simon Thorbek.

SF nu have lavet reglerne om, så en ekstern myndighed afgør sagerne.

tj