Randers har nu haft 10 års kamp mod socialt bedrageri

RANDERS:  Mange kommuner har først i de senere år sat ind overfor socialt bedrageri. I Randers derimod kan en lille håndfuld medarbejdere på kontoret 'adressekontrol' fejre jubilæum d. 1. marts. Den dag er det nemlig 10 år siden Randers Kommune for alvor satte ind overfor sociale bedragere, oplyser kommunen

Skal tjene 8 mio. kr. om året
Adressekontoret huser i dag fire medarbejdere, der har som målsætning at optrevle snyd og bedrag for ca. 8 mio. kr. om året, fortæller gruppeleder Susanne Nielsen, der har været med fra kontorets start i år 2000. Dengang startede hun alene, men efter kort tid kom endnu en medarbejder til og senere hen to mere til at løse opgaverne, der sommetider har karakter af detektivarbejde.

- Vi bliver bl.a. mistænksomme, hvis folk får barn nr. tre, og påstår at de aldrig har boet sammen, siger Susanne Nielsen.
Og det er netop en af de hyppigste former for snyd: Et par lader sig registrere på hver sin adresse, så kvinden kan få boligstøtte, friplads i daginstitution og ekstra børnefamilieydelse, mens manden kan få fradrag for børnebidrag. Denne type snyderi kan indbringe en familie mellem 60 - 80.000 kr. årligt i uberettiget støtte fra det offentlige.

Krisen får os til at melde hinanden
Men der er ikke mange, der slipper af sted med den slags. I øjeblikket behandler adressekontoret ca. 400 sager om snyd med sociale ydelser. Stadig flere af disse kommer på baggrund af anmeldelser fra borgere. Tidligere modtog adressekontoret i gennemsnit tre anmeldelser om ugen. Nu er det tal mangedoblet til ca. seks om dagen.

- Det er bl.a. den økonomiske krise i samfundet, der får folk til at anmelde hinanden. I dag synes de færreste, at det er acceptabelt at snyde samfundet, når der samtidig holdes igen på de offentlig udgifter, fortæller Susanne Nielsen.

Får en moralprædiken
Opklaringsarbejdet foregår i høj grad via netværk mellem de forskellige forvaltninger på Laksetorvet samt i samarbejde med politiet og skattemyndighederne. Når en sag bliver undersøgt, bliver de involverede konfronteret med mistanken.

- Nogle lyver lige så længe, de kan slippe af sted med det, mens andre måske bare er havnet i en ulykkelig situation og ikke har fået styr på papirarbejdet endnu, fortæller Susanne Nielsen, og tilføjer:

- Ofte giver vi også folk en lektion i god moral. Vi forklarer dem, at de penge, de uretmæssigt har fået, kunne gøre gavn et andet sted i det offentlige, og det kan folk jo ofte godt forstå, forklarer hun.

Kommunalt netværk skal afsløre snyd
Socialt bedrageri er et felt, hvor kommunerne skal oppe sig. Ellers ligger det i kortene, at staten selv vil overtage opgaven. Derfor er Randers Kommune blevet vært for et regionalt samarbejde, et netværk mellem kommunerne, der skal styrke indsatsen mod de sociale bedragere i hele regionen. Susanne Nielsen er tovholder på projektet, der både skal sikre erfaringsudveksling og skabe øget samarbejde mellem kommunerne.