
Resultater fra ni plejecentre viser, at tidsforbruget på støvsugning kan halveres i såvel boliger som fællesrum, og at der særligt for fællesrum er et økonomisk potentiale, oplyser Servicestyrelsen.
Afprøvningen er gennemført i samarbejde med Norddjurs, Aarhus, Horsens og Høje-Taastrup Kommuner og Teknologisk Institut.
Der har været lagt vægt på at foretage de nødvendige ændringer i forhold til organisering og arbejdsgange. Målet har været konkret at dokumentere, hvor meget tid der kan spares, og yderligere opsamle praktisk viden om, hvordan besparelsen opnås.
Evalueringen af projektet viser positive resultater på flere områder:
Tidsforbruget på støvsugning, fejning og tørmopning er reduceret med ca. 50 pct. i fællesrum og ca. 57 pct. i boliger.
Særligt for fællesrum, hvor der støvsuges meget, har der vist sig en økonomisk gevinst.
Hovedparten af medarbejderne mener, at støvsugerrobotterne har positiv effekt på arbejdsmiljøet. De ældre er overvejende tilfredse med støvsugningen.
Der har vist sig at være en del variation mellem plejecentrene i projektet. For at andre kommuner kan få ligeså gode resultater, som projektet viser, er det derfor afgørende, at ledelsen på plejecentrene tager udgangspunkt i lokale forhold og arbejder målrettet med tilpasning af arbejdsgange og håndtering af praktiske udfordringer.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.