
Gratis danskuddannelse, mere udenlandsk arbejdskraft og en energi-ø er blandt de ting, som regeringen med sine støttepartier – Enhedslisten, SF og Radikale – samt Alternativet har puttet ind i næste års finanslov.
I det hele taget er der penge til de fleste velfærdsområder – penge, der blandt andet skal komme fra dyrere cigaretter.
- Jeg synes først og fremmest, det er en god aften for alle dem, der vil styrke velfærden og sætte fokus på den grønne indsats, sagde finansminister Nicolai Wammen (S), da han mandag aften præsenterede regeringens finanslov for næste år, som den netop havde aftalt på plads med støttepartierne og Alternativet.
Rød blok har blandt andet indgået en aftale om, at uddannelsesloftet fjernes sammen med omprioriteringsbidraget på kulturområdet.
Glæde hos SF og EL
Pia Olsen Dyhr (SF) satte især fokus på minimumsnormeringer samt flere sygeplejersker og flere penge til psykiatrien, da hun kom med sine første tanker om finansloven foran glasdøren, hvor pressen ventede på parterne.
- I dag skriver vi danmarkshistorie. Vi sikrer børnene rettigheder ved at give dem minimumsnormeringer. Børnene vil opleve, at der er langt flere pædagoger i daginstitutionerne, så de bliver set og hørt.
I 2020 afsættes der 500 mio. kr., 600 mio. kr. i 2021, 800 mio. kr. i 2022, 1,2 mia. kr. i 2023, 1,4 mia. kr. i 2024 og 1,6 mia. kr. i 2025. Derfra skal der årligt afsættes 1,6 mia. kr.
Også hos Enhedslisten var der glæde over, at psykiatrien fik 600 mio. kr. Derudover var en ekstra appelsin i Enhedslistens turban, at opholdskravet blev afskaffet, kunne man forstå på Enhedslistens politiske ordfører Pernille Skipper.
- Vi har landet et markant løft på velfærden og den grønne dagsorden. Jeg er stolt af Enhedslistens aftryk på psykiatrien, som har været forsømt i mange år. Der kommer 600 mio. kr. til psykiatrien. Vi har samtidig sørget for, at der, hvor vi finder pengene, bliver meget mere socialt end i tidligere finanslove. Det er en finanslov, som kommer til at mindske uligheden i vores samfund, siger Pernille Skipper.
Fra flygtninge-ø til klima-ø
Hos de Radikales leder, Morten Østergaard, var der især glæde over, at øen Lindholm ikke længere skal huse udviste flygtninge, sagde han foran Finansministeriet:
- For et års tid siden var der et andet flertal, som præsenterede en finanslovsaftale, hvor en af nyhederne var en flygtninge-ø i Stege Bugt. I år er der en energi-ø som del af aftalen. Det viser, at vi sætter en ny grøn dagsorden. Vi styrker uddannelserne ved at rive uddannelsesloftet ned, og vi styrker integrationen med gratis dansk uddannelse. Aftalen gør håb til handling, siger Morten Østergaard.
Han lagde blandt andet vægt på den klima-ø, som regeringen har sat penge af til. Og klimadagsordenen fyldte naturligt også meget hos Alternativet, der også lægger stemmer til finansloven:
- Det er blevet den mest grønne, kloge og progressive finanslov nogensinde. I kommer til at kunne læse, at det er tilfældet. Og vi har formået at stoppe nedskæringerne på kulturen og samtidig løftet nogle af institutionerne, siger Alternativets leder, Uffe Elbæk.
Læs aftaleteksten.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.