
ROSKILDE: Realdania skal være med til at skabe mere liv i Roskildes bymidte. Det sker med en renovering af bygningen Kreativt hus for børn, der drives af og fungerer som supplement til biblioteket.
Bygningen har oprindeligt været klosterforvalterbolig og skal renoveres og indrettes med nye faciliteter.
- Bymidtens kreative hus for børn er på få år blevet et populært kreativt frirum til glæde for rigtig mange børnefamilier i Roskilde Kommune. At Realdania støtter udviklingen af huset understreger, at de også ser et stort potentiale i projektet i fremtiden, siger borgmester Tomas Breddam (S).
Bygningen skal renoveres og indrettes, så den både kan danne ramme om børnenes møde med kunst og kultur og kreativ udfoldelse. Udenomsarealerne skal også ændres, så de bedre kan spille sammen med bygningens nye indhold. Tegnestuerne Marianne Levinsen, ERIK-arkitekter og JAJA Architects er valgt til at stå for den nye udformning.
Roskilde Kommune har bevilget 3,5 mio. kr. til ombygningen, og foreningen Realdania bidrager nu med syv mio. kr. til projektet.
ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.