Ry-sagen: Notater og underretninger - hvordan er det nu lige vi gør

SKANDERBORG: Der har i udpræget grad manglet ensartet praksis for, hvordan lærere og ledelse håndterer notat- og underretningspraksis, når det gælder problemadfærd blandt eleverne på Mølleskolen i Ry.

Den meget omtalte sag om et brandattentat i februar 2017 mod en 9. klasses-dreng, hvor fire af hans skolekammerater siden blev dømt, har ført til selvransagelse på flere planer omkring Mølleskolen. Det gælder forældre, foreningsliv, ansatte, ledelse og lokalpolitikere. For hvad gik galt?

Som vi kunne skrive 16. marts, lød hovedkonklusionen i en ekstern advokatundersøgelse, som Skanderborg Kommune  har sendt til Ombudsmanden, at 'Mølleskolen har brugt mange pædagogiske ressourcer på at forebygge og håndtere konflikterne i relation til Ry-sagen. Men samtidig har skolen ikke haft nok fokus på at journalisere henvendelser og overholde notat- og underretningspligt'.

Vi har set nærmere på den 65 sider lange rapport fra Kromann Reumert kaldet 'Undersøgelse og vurdering af udvalgte temaer i 'Ry-sagen'. Lange stræk i rapporten er streget over, fordi den helt ned i de konkrete personlige detaljer beskriver en række eksempler på dårlig trivsel, sammenstød og skolens reaktioner over for de implicerede elever.

Advokatfirmaet har ved sin gennemgang fundet to eksempler på, hvor der burde være foretaget en officiel underretning efter servicelovens § 153, fordi skolen er blevet bekendt med problematiske forhold. I stedet har skolen videregivet den relevante information til kommunen 'som led i den allerede etablerede og løbende dialog'.

Men det er altså ikke nok, fremgår det tydeligt.

Problem-snak uden notat
Udover spørgsmålet om underretning i de alvorligere sager, har det også haltet med almindelig notat- og journaliseringspligt. Kommunen har i en udtalelse fra juni 2017 bl.a. beskrevet, hvordan der nogen gange er møder og samtaler, hvor problematiske elever kan være på dagsordenen, uden at det arkiveres som en sagsakt eller er tilgået kommunen.

Kommunen argumenterer med, at 'skolens virksomhed retligt karakteriseres som faktisk forvaltningsvirksomhed, hvor fokus er på læring og undervisning - og kun i mindre omfang er på egentlig myndighedsbehandling.' Med andre ord har skolen ikke i alle tilfælde fundet, at det hørte til opgaven at skulle opføre sig som en social myndighed.

Det fremgår også af rapporten, hvordan der ikke har været generelle retningslinjer for, hvornår eller hvordan medarbejderne eller ledelsen skulle udarbejde et notat i konkrete sammenhænge. Medarbejderne har i stedet brugt individuelle metoder. I overvejende grad er klasseloggen og elevmappen blevet anvendt, men der er også eksempler på, at medarbejderne har anvendt egne 'kinabøger' eller andre fysiske medier, som der står.

Kommunen forsikrer dog, at der er sket en opstramning på det punkt - så kinabøgerne m.v. ikke længere bruges så meget.

Klasselog uden retningslinjer
En integreret del af Skoleintra er klasseloggen - der findes for hver klasse - som er et lukket internt forum for lærere og ledelse. Netop her skal væsentlige hændelser, episoder og tiltag over for klassen og den enkelte elev fremgå. Men der er hverken på skolen eller i kommunen retningslinjer for brug af klasseloggen, og det varierer ifølge rapporten meget, hvordan de enkelte lærere bruger den. Nogle lærere er flittige til at bruge den, mens andre er knap så flittige.

Også den særlige online-kommunikationskanal for forældre - Forældreintra - hører hjemme i denne sammenhæng, fordi der også her kan ske omtale og henvendelser om trivsel blandt eleverne, der har en karakter, der i sig selv kræver, at de skal journaliseres.

I sin gennemgang af en række konkrete episoder, som Ombudsmanden har fået oplysninger om direkte fra forældre og avisomtale, kan rapporten konstatere manglende notater - både efter væsentlige telefonsamtaler og i tilfælde, hvor skolen må erkende at have haft et 'overordnet kendskab' til episoder.

Den, der observerer, skal underrette
Kromann Reumert-rapporten konstaterer også, at det har været opfattelsen på skolen, at såfremt de sociale myndigheder allerede er involveret i et konkret forløb vedrørende en elev, da har skolen ikke haft 'praksis for i udpræget grad at afgive underretninger'. Skolen har i stedet sørget for, at episoder og hændelser kom til de sociale myndigheders kendskab via møder samt jævnlige opdateringer fra støttepersoner. Men det er ikke nok.

Kromann Reumert understreger, hvordan det ikke må føre til en tilbageholdenhed mod at afgive nye underretninger, hvis der i forvejen er afgivet adskillige underretninger, eller hvor der i forvejen er iværksat en massiv indsats. Og det understreges også i rapporten, at 'det er den, der observerer et underretningsrelevant forhold, som har underretningspligten'.

Kommunen er i gang med at sikre, at ikke bare Mølleskolen, men alle kommunens folkeskoler, bliver bedre til at overholde de forvaltningsretslige regler og principper herunder journaliserings-, notat- og underretningspligt.

Undervisningsministeriet har i øvrigt på baggrund af en henvendelse fra Ombudsmanden i 2016 nedsat en arbejdsgruppe, der skal udarbejde vejledende materiale målrettet landets skoleledere, således at der også på landsplan arbejdes med at sikre en bedre praksis og tydeligere retningslinjer på området.