
Reglerne tillader opstillingsberettigede partier at stille op til 20 kandidater op til EP-valg. Men ligesom ved valget i 2019 nøjes Socialdemokratiet, som ved EP19 fik tre valgt ind på de 13 - siden 14 - danske pladser, med at opstille ti. Ved EP14 var der endda kun otte socialdemokratiske kandidater.
Ved EP19 fordelte S-vælgerne i høj grad deres stemmer på de ni kandidater i den rækkefølge, partiet havde stillet dem op, så nummer et - der dengang var Jeppe Kofod - fik flest og nummer ni færrest, dog med nummer seks og syv byttet rundt.
Spidskandidaten er denne gang MEP Christel Schaldemose, der indtil videre har siddet i parlamentet i 17 år, og derefter følger de to andre nuværende medlemmer, Niels Fulgsang og Marianne Vind, der trådte ind efter Kofod rejste tilbage for at blive minister.
De tre er efterfulgt af Magnus Barsøe, Asser Mortensen, Mathias Niebuhr, Niels Christian Dahl, Andi Helbo Sejersen, Tayo Lill Andreasen og Maria Marqard Radoor. Samtlige syv andre udover de tre eksisterende MEP'ere stiller op for første gang.
Ingen af de ti arbejder i dag i kommunalbestyrelser eller regionsråd, hvor man hos DF, som udnytter muligheden for at opstille 18, derimod finder seks nuværende kommunal- og regionalpolitikere.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.