
Danskerne lever sundere, end de har gjort tidligere – i hvert fald når det gælder cigaretter og alkohol.
Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.
Mens der i 2023 blev solgt 3,85 milliarder cigaretter herhjemme, lød det tilsvarende tal for 2024 på 3,5 milliarder. Det svarer til et fald på ni pct., og sammenligner man med salget fem år tidligere, lyder faldet på hele 37 pct..
Alkoholsalget faldt også. Målt i liter ren alkohol blev der langet 43,7 millioner liter over disken i danske butikker. Det er en tilbagegang på 1,5 pct. og dækker over et faldende forbrug af både vin og spiritus.
Til gengæld steg ølsalget en smule.
Fordeler man alkoholsalget ud på alle danskere over 18 år, svarer det til 9,1 liter ren alkohol om året per person.
Det er 11,7 genstande om ugen, hvis en genstand omregnes til 1,5 centiliter ren alkohol.
Statistikken er lavet på baggrund af Skats oplysninger om indberettet salg af afgiftspligtige varer.
Tallene medtager derfor ikke varer, der er købt i udlandet i for eksempel grænsebutikker eller lufthavne. Omvendt er udenlandske turisters køb i danske butikker talt med.
Opgørelsen omfatter heller ikke snustobak eller nikotinposer.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.