Ekspert: Næste udligningsreform får et stærkere fagligt grundlag

Kommissoriet for den kommende gennemgang af tilskuds- og udligningssystemet, som er offentliggjort tirsdag, indeholder ingen store overraskelser. Men det understreger, at man nu går tilbage til tidligere tiders måde at lave udligningsreformer på.

Sådan lyder vurderingen fra Kurt Houlberg, professor hos Vive og ekspert i kommunal økonomi.

- Det er en understregning af vigtigheden af, at der ligger et stærkt fagligt grundlag for at træffe beslutninger. Den seneste udligningsreform hvilede ikke på så stærkt et fagligt grundlag, som der ellers har været tradition for. Nu vender man tilbage til, hvordan man tidligere har lavet ændringer af systemet, siger han til DK Nyt.

Politisk prioritering

Reformen i 2020 blev aftalt af den daværende S-regering, Venstre, Radikale, SF og Alternativet. Den betød blandt andet, at der blev flyttet 1,4 mia. kr. til landets 30 yderkommuner, og at der blev øremærket tilskud til udsatte hovedstadskommuner og ø-kommuner.

- Der kom nye kriterier ind, som ikke havde nogen stærk faglig forankring. Den politiske prioritering kom til at fylde mere end den faglige forankring. For nogle af de nye kriterier om særtilskud blev det desuden skrevet ind i loven, hvilke kommuner det omfattede. Det giver forudsigelighed, men gør det ikke muligt at opfange, hvis der sker ændringer i kommunerne, påpeger Kurt Houlberg.

Men næste gang vil der altså ligge et meget mere gennemarbejdet analysearbejde, som de politiske forhandlinger kan tage afsæt i.

Armlægning i 2028

Finansieringsudvalget, som består af embedsmænd fra relevante ministerier og KL, skal afrapportere i slutningen af 2027. Derpå er planen, at politiske forhandlinger og lovgivning kan foregå i første halvår af 2028, og at ændringer kan træde i kraft fra 2029.

I kommissoriet er nævnt en række principper, som skal være styrende, blandt andet at kommunerne skal have nogenlunde lige gode vilkår, men at der også skal være en tilskyndelse til at sikre lokal erhvervsudvikling og effektiv opgaveløsning.

Og det er vigtige principper, siger Kurt Houlberg. Men én ting er, at kommissoriet nu ligger der. Den politiske armlægning vil komme, når udvalget har præsenteret nogle modeller.

- For hvilke uligheder mellem kommunerne skal der lægges mest vægt på? Der er kommet nye opgaver til, og nogle opgaver fylder mere i det samlede udgiftsbillede end før, siger han.

Som eksempler nævner han seniorpensionen og stigende udgifter til det specialiserede socialområde. Også klimasikring kommer til at fylde mere. Det bliver op til udvalget at vurdere, hvilke konkrete opgavetyper der skal med i analyserne og på hvilken måde.

Demografi og socioøkonomi

Den kommunale udligning af udgiftsbehov tager højde for forskelle i demografiske og socioøkonomiske forskelle. Lige nu fylder de demografiske hensyn 67 pct. og socioøkonomiske resten, men er den balance i orden? Det er et af de spørgsmål, som vil fylde, forudser han.

- Det specialiserede socialområde er én ting, men ældreområdet fylder også mere. Derfor vil nogle mene, at de aldersbestemte udgifter skal vægte mere, mens andre vil mene, at de socioøkonomiske kriterier skal vægte mere. Og nedenunder vil der være diskussionerne om, hvordan man måler, forudser Kurt Houlberg.

Et selvstændigt punkt i kommissoriet er, at udvalget skal finde løsninger for en retfærdig fordeling af boligskatten, som tager højde for det nye ejendomsskattesystem og de nye grundværdier. Også her skal der findes en holdbar løsning, påpeger han.

- Men som verden står - både i forhold til den kritik og de debatter, der har været, så synes jeg, at kommissoriet er et oplæg til en bred og fagligt velfunderet analyse, som kan danne grundlag for en ny reform, siger han.