Sengepladserne er flyttet til kommunerne, men fokus er ikke fulgt med

En ny Momentum-kortlægning fra KL viser, at der siden strukturreformen i 2007 er sket et markant fald i den gennemsnitlige varighed af sygehusindlæggelser for ældre danskere. Samtidig er de kommunale midlertidige sengepladser blevet flere. Rundtom i landet ønsker flere kommunale chefer øget fokus på faglighed, bemanding og økonomien i det nære sundhedsvæsen.

I 2007 lå de 80+-årige danskere knap otte dage i en hospitalsseng, før de blev udskrevet. I 2022 var tallet faldet til knap fem dage. Også de 67-79-åriges indlæggelsestid er faldet, her fra syv til fem dage.

 

I takt med den faldende indlæggelsestid er antallet af kommunale midlertidige sengepladser steget. I 2012 var der lige over 3.000 sengepladser, i 2022 var det steget til mere end 3.500. Sengepladserne er primært målrettet patienter, der er udskrevet fra et sygehus. I samme periode er antallet af somatiske sengepladser på sygehusene faldet fra 15.000 til lidt over 9.000.

Faglighed og økonomi til det nære sundhedsvæsen

- De tørre tal og vores egne observationer viser helt åbenlyst, at det nære sundhedsvæsen skal spille en betydeligt større rolle fremover. Derfor er vi meget opmærksomme på og noget bekymrede for, om der kommer den rigtige kvalitet og de rigtige kompetencer til at løse sundhedsopgaverne i kommunerne, så det er trygt for ældre patienter at blive behandlet der, siger Michael Teit Nielsen, vicedirektør i Ældre Sagen.

Også KL's formand for Sundheds- og Ældreudvalget mener, at tallene viser et behov for, at økonomien følger med opgaverne.

- Det er nødvendigt, at vi øger fokus på det nære sundhedsvæsen, som i alt for mange år er blevet overset til fordel for den specialiserede behandling på sygehusene. Borgerne har brug for sammenhæng og nærhed så tæt som muligt på deres hjem, siger Sisse Marie Welling.

Ældre Sagen har sammen med KL nedfældet 13 forslag til, hvordan det nære sundhedsvæsen bør indrettes, så det sikrer tryghed for ældre patienter. Et af forslagene er, at der bliver lavet en national ramme for, hvordan skrøbelige ældre patienter skal behandles, når de ikke skal være på et sygehus.

Sundhedsøkonom efterlyser klare rammer

Professor i sundhedsøkonomi Jes Søgaard er enig med forslagsstillerne og analysen i, at noget af opmærksomheden skal flyttes til det nære sundhedsvæsen.

- Siden strukturreformen har der vitterligt været meget fokus på sygehusene, og den produktivitetsvækst, der har været i regionerne i form af kortere indlæggelsestider, har betydet, at primærsektoren simpelthen har måttet tage de her opgaver fra sygehusene. Og der er man historisk set ikke lykkedes med fra politisk hold at aftale, hvordan finansieringen af opgaverne skulle håndteres, siger Jes Søgaard.

Han anerkender, at man er blevet enige om, at det nære sundhedsvæsen i fremtiden skal prioriteres, men ikke hvordan det skal ske.

- Vi hører både fra politikere og fagfolk, at der skal flyttes opgaver fra sygehusene og ud til primærsektoren. Men vi mangler et svar på, hvilke opgaver der skal flyttes, og hvor ansvaret for opgaverne skal ligge. Vi mangler simpelthen at få tegnet det kort, siger Jes Søgaard.

Flere opgaver og flere borgere

To sundhedschefer fra hhv. Sønderborg og Nordfyns Kommuner siger til Danske Kommuner, at de oplever et stigende pres på deres sengepladser, da de skal løse flere opgaver, som genoptræning og plejeomsorg, for borgere der udskrives fra sygehuse. Selvom det er korttidspladser, de bliver indlagt på, så ligger de der i nogle tilfælde i op til to måneder, siger de.

Også Søren Liner Christensen, sundhedsdirektør i Herning Kommune, nikker genkendende til presset på kommunerne. Han siger, at der er opstået et behov for en større bemanding i kommunerne, og at det kun vil vokse, hvis der kommer flere opgaver.

- Hvis man flytter sundhedsopgaver ud i kommunerne, så skal det også være muligt for kommunerne at rekruttere de rigtige kompetencer, og det er ikke helt på plads alle steder. Det andet er økonomien. Der stoler jeg fuldstændig på, at Folketinget godt ved, at pengene skal følge med. For ellers har vi kun én kasse at hente pengene i. Det er ældreområdet, siger han.

Han ser frem til sommer, når Sundhedsstrukturkommissionen efter planen offentliggør sit forslag til, hvordan det danske sundhedsvæsen skal indrettes i fremtiden.

mar