SILKEBORG: Silkeborgs direktion skrumper fra fire til tre direktører. Det sker, efter at direktør Anders Kjærulff ved nytår fratrådte for at blive koncerndirektør i Region Midtjylland, og at direktør Jann Hansen går på pension ved udgangen af februar.
Det er indstillet af kommunaldirektør Lone Lyrskov og personalechef Frank Høy og godkendt i økonomi- og erhvervsudvalget.
- Vi har to ledige direktørstillinger, som åbner mulighed for at ændre den administrative struktur. Det har vi taget bestik af, og derfor nedlægger vi en direktørstilling, siger kommunaldirektør Lone Lyrskov.
Samtidig beholder kommunen sin struktur, der er relativt mindre end i andre kommuner af samme størrelse.
- Vores koncernmodel kombinerer det bedste fra den traditionelle forvaltningsmodel med fagdirektører i de store kommuner og virksomhedsmodellen med den flade struktur, som primært anvendes i mindre kommuner. Det sikrer både helhedstænkning, et fladere hierarki og beslutningskraft centralt og decentralt i en organisation, hvor opgaverne løses gennem tillid under ansvar, siger hun.
Ændringen af direktionen kom også frem på kommunens årlige lederkonference sidste år og træder i kraft, når der er fundet en ny direktør i forbindelse med, at direktør Jann Hansen går på pension. I overgangsfasen vil opgaverne blive varetaget af Direktion og afdelings- og stabscheferne i fællesskab. Økonomi- og erhvervsudvalget vil evaluere den nye organisering ved årets udgang.
ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.