
Årets Folkemøde bød traditionen tro også på DM i debat. Og efter en tæt kamp mellem Jakob Skyggebjerg Kjær fra Radikal Ungdom og Ask fra det Danske Spejderkorps, kunne Jakob Skyggebjerg Kjær lade sig kåre af juryen som årets vinder af DM i debat.
Jakob Skyggebjerg Kjær er næstformand for Radikal Ungdom og er kandidat til KV25 til Borgerrepræsentationen i København. Jakob Skyggebjerg Kjær læser til dagligt på Københavns Universitet og har tidligere været personlig assistent for Lotte Rod.
Han skriver dig dermed ind i rækken af prominente navne, som har vundet titlen, heriblandt Alex Vanopslagh (Liberal Alliances Ungdom), Morten Ryom (Erhvervsskolernes Elev-Organisation), Morten Dahlin (Venstres Ungdom) og Peter Hummelgaard Thomsen (Danmarks Socialdemokratiske Ungdom).
Jakob Skyggebjerg Kjær glæder sig over titlen – og ikke mindst at han følger i sporene på sin kæreste, Sofie Lippert Troelsen fra Socialistisk Folkepartis Ungdom, som vandt titlen sidste år.
- Jeg er virkelig glad for, at jeg får lov til at efterfølge min søde kæreste, Sofie, så vi kan blive ved med at være i tvivl om, hvem der er danmarksmester i debat hjemme på matriklen, siger han efter at have modtaget titlen.
Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) og Politiken har siden 2011 afholdt DM i Debat med det formål at give unge en platform til at udbrede deres holdninger, værdier og ideologiske grundlag. Deltagerne bliver indstillet af Politikens Debattør- og Kritikerskole samt af DUF, og en del af deltagerne kommer derfor fra det frivillige foreningsliv. ?
DM i Debat 2025 bestod oprindeligt af 30 debattører, og årets dommere er Dennis Nørmark (Antropolog, forfatter, foredragsholder og debattør), Lawand Hiwa Namo (Politisk kommentator hos TV2 News, rådgiver, moderator og tidl. vinder af DM i Debat) og Susan Knorrenborg (Debatredaktør, Politiken).
Lucas Emil Zukunft fra Konservativ Ungdom og Rasmus Jungersen Emborg fra Gaia - Unge for et grønt erhvervsliv var også med i kampen om titlen på Folkemødet, men røg ud i semifinalerne.
esl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.