FREDERICIA: Sladder og rygter fylder meget i afgørelsen fra Arbejdsretten ovenpå Fredericia-affæren, der blandt andet fik en fatal konsekvens for daværende kommunaldirektør Annemarie Zacho-Broe. Hun blev bortvist - og har siden vundet en sag om uberettiget bortvisning.
Et af hendes klagepunkter i sagen, som fagforeningen Djøf førte for hende, var, at bortvisningen hviler på rygtedannelse, der de facto ikke var ført bevis for. Se Et kys på kinden - det er hvad der sker. Og det fulgte opmanden i den faglige voldgift - forhenværende højesteretsdommer Lene Pagter Kristensen.
Afgørelsen rummer mange udsagn fra ansatte og folkevalgte, der enten selv forklarer, at de lagde øre til rygter uden at foretage sig mere, ikke ønskede at viderebringe sladder, faktisk konfronterede en af de to hovedpersoner eller netop besluttede sig for ikke at gøre det.
En koncernchef forklarede fx, at et daværende byrådsmedlem fra DF især havde været meget direkte og over for hende havde omtalt Zacho-Broe som borgmesterens tøjte, "hvilket hun godt måtte sige videre", som det åbenbart havde lydt.
Zacho-Broe forklarede selv til Arbejdsretten, at hun på den ene side aldrig selv blev kontaktet af byrådspolitikere om rygterne om en intim relation til borgmester Jacob Bjerregaard - men at henvendelserne kom fra folk på chefniveau.
Hun havde dog på den anden side fra byrådspolitikere hørt sin person omtalt som borgmesterens kæledægge, borgmesterens lille godte eller borgmesterens PA (personlige assistent, red.), "hvilket hun oplevede som ubehageligt", som det diplomatisk udtrykkes.
Flere i systemet - blandt andet en partifælle til Bjerregaard - kan berette, at S-politikerne nævnte rygterne for borgmesteren under et gruppemøde og stillede sig tilfredse med, at han afviste rygterne.
En ansat i kommunikationsafdelingen forklarer direkte, at hun i kommunen oplevede en usund kultur med megen snak, hvor der var mange, som fandt borgmesteren ”træls”, og som kunne finde på at sprede rygter for at ramme ham.
Et S-medlem i økonomiudvalget anså det for sandsynligt, at der var nogen, som ville lave et karaktermord på Jacob Bjerregaard, og han og borgmesteren drøftede, hvem der mon kunne finde på at sprede sådanne rygter. De havde især mistanke til visse politikere i bestemte partier.
En højtstående DF-politiker havde under en KL-fest - KØF i 2019 - overværet de to topfolk danse tæt og kindkysse og forsøgte at få en økonomichef, der siden blev fyret, til at reagere, for "hvad havde de gang i?" Chefen havde undveget, og dagen efter havde en politikerkollega sagt til hende, at "at de jo var voksne mennesker, så det skulle vi ikke blande os i."
Samme DF-politiker havde ikke selv lyst til at konfrontere Zacho-Broe med de verserende rygter, "da det kunne blive opfattet som en heksejagt, hvis en politiker tog en sådan sag op med en ansat".
Slettede sin mailkonto
Blande sig synes en tidligere personalekonsulent derimod var nødvendigt, efter han havde fået en tilrettevisning fra sin chef om ikke at lytte til rygter. Så han formulerede en skarp, anonym mail til kommunaldirektøren med opfordring til at gå af på baggrund af, at kommunen ikke forholdt sig til rygtedannelsen. Og det fik hele processen til at tage en voldsom drejning.
Konsulenten, der opfattede de to topfolk som en fuldkommen magtsymbiose, man ikke skulle sætte sig op imod, slettede sin mailkonto for ikke selv at blive opdaget. Zacho-Broe opfattede mailens indhold som chikane og trusler og ønskede at tage mailen op i økonomiudvalget, men gjorde det ikke, da Bjerregaard var lodret imod.
Økonomichefen opfordrede også flere gange Bjerregaard til at tage den anonyme mail op i økonomiudvalget, fordi den kunne få alvorlige konsekvenser for kommunen, og begrundede det over for Arbejdsretten med, at han ville tro, han blev fyret, hvis han var gået imod borgmesterens vilje.
At den mail ikke kom i økonomiudvalget blev en væsentlig del at fyringsgrunden af kommunaldirektøren. Det var "en af flere forsømmelser i forbindelse med håndteringen af rygterne om en nær, intim relation og udgør en væsentlig misligholdelse" af hendes ansættelsesforhold som kommunaldirektør, som det lød.
Kommunen havde i forløbet ingen whistleblowerordning - hvor man kunne adressere bekymringer omkring problematisk embedsførelse og politisk magtudøvelse. I maj 2021 blev der indført en whistleblowerordning - et halvt års tid, før den slags ordninger blev lovbefalede for alle virksomheder med over 50 ansatte.
mange har forladt kommunen
sladret meget ...
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
