

I dag, den 11. august, afsluttes morgensangsmissionen med skolekoncert på Skivehus Skole. Det sker efter et års indsats, som blev igangsat af kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) og komponist Phillip Faber i august 2024. Afslutningen markerer også resultatet, hvor over halvdelen af landets grundskoler nu synger morgensang, oplyser Kulturministeriet i en pressemeddelelse.
- Jeg er så glad, at jeg får lyst til at bryde ud i sang. Det er fantastisk, at 52 procent af landets grundskoler nu synger morgensang. I det hele taget fortjener alle skoler, der er med i morgensangsmissionen, en fanfare for at prioritere trivsel og dannelse hos deres elever. Det er imponerende, og jeg håber da bare, at de sidste 47 procent af skolerne vil følge trop, for morgensang er den bedste begyndelse på dagen, siger Jakob Engel-Schmidt.
Den landsdel, der vinder morgensangskonkurrencen, er Midt- og Vestjylland, hvor 66 procent af grundskolerne nu har morgensang, hvilket vil svare til 201 skoler. I den anden ende af skalaen er København, hvor 41 procent af skolerne er tilmeldt. Det vil svare til 185 ud af landsdelens 453 skoler.
Blandt kommunerne topper Nordfyns med 92 procent, Herlev med 89 procent og Skive med 82 procent.
Der har været afsat 15 mio. kr. til missionen, som består af et morgensangskorps, initiativer målrettet lærere og pædagoger og en morgensangspulje.
JN
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.