Der er både arbejdspladser, lokal vækst og potentielt overskudsvarme at hente for mange af de kommuner, der aktivt arbejder for at tiltrække datacentre til området.
Særligt i forhold til overskudsvarme kan der være tale om en ren win-win-situation, hvor de energikrævende datacentre kan viderelede overskudsvarme til det lokale fjernvarmenet til gavn for lokale borgere og klimaregnskab.
Det er dog ikke altid, at overskudsvarmen fra datacentrene ender i fjernvarmenettet. Derfor vil EU have flere datacentre til at bidrage med overskudsvarmen med et nyt direktiv, som får opbakning hos Dansk Fjernvarme.
- Vi bakker altid op om, at overskudsvarme skal udnyttes alle de steder, der giver mening økonomisk, teknisk og klimamæssigt, siger Jens Christian Nielsen, chefkonsulent hos Dansk Fjernvarme, til DK Nyt.
Han påpeger, at der er flere datacentre på vej til både Danmark og Europa, og at man bør derfor sikre sig, at man på bedst mulig vis får udnyttet overskudsvarmen fra de energikrævende anlæg.
Men selvom det kan lyde ligetil, kan det være svært at udnytte overskudsvarmen, fortæller Jens Christian Nielsen.
Der er tale om enormt store mængder energi, og det er rigeligt til at forsyne lokalområdet med varme. Det kan dog være svært at udnytte, blandt andet på grund af den store mængde af energi som skal tilpasses det eksisterende fjernvarmesystem, ligesom det er nødvendigt at skulle forædle varmen fra de typisk 30 grader varmt vand, som kommer fra datacentrene, til de typisk 70 grader, som sendes ud i fjernvarmenettet.
Pisk og gulerod
Det kommende EU-direktiv, som lige nu er i høring, skal medvirke til at øge energieffektiviteten fra overskudsvarmeanlæg. Derfor vil EU blandt andet kræve, at virksomhederne skal gennemføre en cost-benefit-analyse af, hvorvidt det er rentabelt at koble datacenteret til fjernvarmenettet og dele overskudsvarmen.
Såfremt det er rentabelt, vil det efterfølgende være et krav, at overskudsvarmen bliver udnyttet.
Og det møder opbakning hos Dansk Fjernvarme, som dog håber, at den danske implementering bliver gjort mere enkel end det, der er lagt op til fra EU's side i første omgang.
- Det er vigtigt, at vi ikke gør det unødvendigt bureakratisk. Vi bakker op om, at man skal lave en cost-benefit-analyse, men vi mener, at det skal være en del af projektbekendtgørelsen, så myndighedsbehandlingen bliver mere enkel, fortæller Jens Christian Nielsen.
Også de danske politikere har i år hjulpet til i forhold til at gøre det lettere at udnytte overskudsvarmen ved at fjerne det såkaldte prisloft, som skulle beskytte mod forhøjede varmepriser, hvilket dog var med til at spænde ben for, at fjernvarmeselskaber kunne investere i nye anlæg og teknologier.
- Vi er glade for, at prisloftet for overskudsvarme er blevet fjernet denne sommer, så det nu er blevet muligt at gennemføre endnu flere projekter, siger Jens Christian Nielsen.
Kun ét datacenter kommer til at bidrage med varme
Microsoft forventer at åbne tre nye datacentre i henholdsvis Gadstrup i Roskilde Kommune, i Høje Taastrup og i Køge i første halvdel af 2026. Det er dog kun et enkelt af stederne, hvor datacenteret kommer til at bidrage med overskudsvarme.
I Køge hænger det blandt andet sammen med, at datacenteret i kommunen har placeret sig sådan, at det er sværere at få det koblet på fjernvarmenettet.
Allerede i 2022 ved byggeriets start ærgrede det borgmester Marie Stærke (S), at man politisk ikke kunne stille krav til, hvor og hvordan datacentrene skulle placere sig.
- Her havde det været rart, hvis vi havde kunnet stille krav om at kunne udnytte deres overskudsvarme. Hvis vi havde, kunne det have varmet hele Køge Kommune op. Og det er da brandhamrende ærgerligt, at det ikke sker, lød det da fra Marie Stærke.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
